Forside FC Fredericia Dal efter sejr i lokalopgør: Jeg er fuld af beundring

Dal efter sejr i lokalopgør: Jeg er fuld af beundring

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

FC Fredericia spillede i dag i Nørreskoven mod Vejle. Fredericia AVISEN talte efterfølgende med FC Fredericias cheftræner, Jonas Dal, der var ovenud lykkelig efter sejren.

Jublen ville ingen ende tage i Nørreskoven. To gange efter kampen var FC Fredericias samlede spillertrup og stab nede og juble med fansene efter sejren på 1-0 i lokalopgøret.

I en stille stund efterfølgende talte Fredericia AVISEN med Jonas Dal:

“Hvis vi skal knytte en overskrift på skal det være godt spil og at vi insisterer på at spille det vi kan og spille bolden op bagfra. Når vi ikke kan chipper vi den til backs og kanter og spiller derfra. Det vidner om et hold, der træner rigtig meget og kender hinanden. Jeg er fuld af beundring over det spillerne leverer, og jeg glæder mig over det er på vores egne præmisser, at vi vinder,” siger Dal, der retter en særlig ros til målscorer Kristian Kirkegaard:

“Alle, der har set hans kampe, inklusive i dag kan se en spiller, der gør nogle, der er så godt. Der er ikke mange andre på banen i dag, der kan det, som han gør. Det er fedt, at han krydrer det med et mål og spiller en forrygende kamp. Kirkegaard løfter sig gang på gang, og vi var faktisk i tvivl om hvodan han indgik i relationerne med de andre. Samtidig med han spiller som han gør, så arbejder han hårdt, selvom han er en fin tekniker.”

En anden spiller, der også får ros med på vejen, er anfører Christian Ege, som igen vikarierede i midterforsvaret.

“Alting fungerer, Ege har været der før og det kan god, att være hans fremtid er i midteforsvaret , men det betyder ikke, at vi ikke ser ham som midtbanespiller. Vi har ikke talt så meget om det, vi har sat ham derned pga. skader til Sonni og Malte,” forklarer Jonas Dal og slutter med at komme ind på kulissen:

“Jeg tror, at jeg vil sige det sådan, at vi vandt kampen på og udenfor banen. Det var virkelig en fornøjelse at se de tilskuere, der var kommet herop og skabte en en fantastisk fest og var sindssyg højrøstet hele kampen igennem og ikke havde brug for pauser.”

Med sejren mod Vejle er FC Fredericia på en foreløbig førsteplads i NordicBet Ligaen.

https://www.fredericiavin.dk/
DEL