Jonas Dal var fuld af lovprisende ord om FC Fredericias sejr på udebane mod Vendsyssel.

Endelig rullede fodbolden igen i en tællende kamp, og det endte med en fredericiansk sejr, da holdet gæstede Vendsyssel.

“Det er fedt. I de her 2,5 måneder har jeg ikke mærket viberationen i kroppen, hvor man nervøst har vaklet rundt til sidst. Man skal have en halvdårlig mave, og sådan er det. Det er den følelse man har længdes efter. Tab eller vind-delen er svær at forklare, men dem der har været i idræt ved hvad det handler om. Når de sidste sekunder indfinder sig er det en følelse af ærgrelse eller lykkerus. Det har jeg ventet på, og det smagte vi på i dag,” siger Jonas Dal.

https://www.vinmedmere.dk/

Vendsyssel pressede gevaldigt på i starten af kampen, og igen i slutningen, hvor de satsede. FC Fredericias defensiv stod dog solidt.

“Jeg håbede, at vi kunne stå imod det i starten og da vi havde gjort det var jeg ikke i tvivl om det. De satte stor fysik ind, men jeg vidste vi ville komme til at spille godt på den her plæne, og vi spillede Esbjerg tynde ind imellem. Jeg var kun nervøs for om vi kunne modstå deres fysik først i kampen og til sidst,” siger Jonas Dal og kommer ind på den præstation hans hold leverede:

“Magnificent kan man kalde det. Den defensive struktur fungerede, og vi var parate, når vi ikke havde bolden. Vi stod rigtigt, da vi tabt bolden og det er en stor del af det at spille fodbold. Alle er obs i den del af spillet, og derfor ser vi glidende tacklinger og angribere, der løber godt retur.”

En spiller stjal særligt fokus for FC Fredericia. Det var Victor Torp, der foruden målet var en fornøjelse at følge.

“Der er ikke nogen tvivl om, at det er et kæmpe talent, men han har været sat tilbage af skader. Han er tæt på at være sig selv igen. Kan han hold sig skadesfri går han en kæmpe fremtid i møde. Når jeg ser ham i kamp og til træning, er han klar til Superligaens førehold, hvor vi har lejet ham. Så længe vi kan beholde ham nyder vi godt af det,” siger Jonas Dal og kommer ind på det at spille for tomme tribuner:

“Der er to ting i det. På den ene måde er det fedt at kommunikere med spillerne og dommeren, der til tider kan have brug for hjælp. Det plejer at fungere meget godt, og i dag havde vi lettere ved at høre hinanden, men ellers er det stemningsforladt. Sådan er det nu og det er en del af præmissen.”

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Med sejren er FC Fredericia på en delt andenplads, og dermed er der lagt op til et topbrag mod Vejle på fredag.

“Jeg kigger ikke på tabellen, og næste kamp er mod Vejle. Så kommer der en fodboldfest på Monjasa Park, og det må folk se hjemme fra stuen,” slutter Jonas Dal.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer