Fredag klokken 09:00 fik dagplejerne Dagplejerne Gitte Christoffersen og Annette Bernberg Tranbjerg overrakt et diplom som bevis på, at de nu er blevet certificeret som pædagogiske idrætsdagplejere.

Den første fredag i hver måned mødes børnene og dagplejerne fra distrikt Erritsø i Erritsø Idrætscenter hal 3, hvor der er bevægelse og leg på programmet. Her har de pædagogiske idrætsdagplejere mulighed for at dele deres viden med resten af gruppen af dagplejere.

Dagplejebørnene legede og havde det sjovt. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Denne fredag var dog en særlig en af slagsene. Kasper Pihlkjær fra Center for Pædagogisk Viden og Udvikling var taget til Erritsø Idrætscenter, hvor han overrakte diplomer til Gitte Christoffersen og Annette Bernberg Tranbjerg, mens de øvrige dagplejere og alle børnene så til.

Der blev blandt andet leget på madrasser. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Inden diplomerne blev overrakt var der liv og liv og glade dage i hal 3. Der blev rutsjet, og leget med redskaber, men efter nogen tid kaldte Stine Holm Møller, der er pædagogisk leder for dagplejerne i Distrikt Erritsø, børnene og dagplejerne sammen i midten af hallen, da det var tid til, at Gitte og Annette skulle have overrakt et diplom.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det at vi nu kan kalde jer for idrætsdagplejere er unikt, da der ikke er mange der er det i Danmark. I er blandt de modige frontløbere, og i Fredericia er vi interesseret i at få flere idrætsdagplejere,” sagde Kasper Pihlkjær og fortsatte:

Kugler var også et hit at lege med. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det vi kan se og høre er, at det med bevægelse og de nye erfaringer, som vi har med børn, kan vi bruge til rigtig meget. Vi sikrer, at de bliver ved med at lære og lege,” fortalte han.

Der var smil på læben. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efterfølgende tog Stine Holm Møller ordet og sagde følgende:

“Jeg ved, at det har været et ønske i mange år at gå den her vej. I kan bedre end mig fortælle, hvordan det er foregået, men man kan se bevægelsesglæden her. Der er kommet nye begreber, når vi arrangerer aktiviteter, og det er rigtig fedt. I er virkelig modige, og det er sejt gået af jer,” fortalte Stine Holm Møller.

Efter diplomerne var overrakt tog dagplejerne børnene til sig og dansede med dem. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I idrætsdagplejernes ånd blev der efter den lille seance sat musik på anlægget i hallen, hvor der blev danset og leget, som var det en helt normal første fredag i måneden.

Om idrætsdagplejere:

Alle idrætsdagplejere har gennemført en 1-årig pædagogisk idrætsuddannelse, gennem Danmarks Idrætsforbund og VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroes. Uddannelsen er taget sideløbende med dagplejejobbet og har bestået af to parallelle forløb, et kursus forløb med fokus på dagplejernes faglige udvikling og et udviklingsforløb med fokus på udvikling af egen pædagogiske praksis i hjemmet.

Det primære i dagligdagen, er at skabe bevægelsesliv og glæde. Udover dette, arbejder idrætsdagplejerne med at planlægge og implementere aktiviteter, som målrettet henvender sig mod en bestemt pædagogisk læring. Der er 4 særlige fokus områder som dagplejerne tilretterlægger deres læringsmiljø udfra – fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Samtidig arbejdes der bevidst med aktiviteter der er voksen styret – konvergent eller aktiviteter der styres og udvikler sig på børnenes præmisser – divergent. Begge metoder bruges efter bevidst valg fra dagplejeren, og vil som udgangspunkt tjene et bestemt pædagogisk formål. 

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/75792?&q=bfca6cb8-b6ef-4f9b-a461-5fc0df3d33f7&p=ac59dc39-9c9a-4478-a92d-3e9c45981ec1&ts=1548747233&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=071f614d8fc8d0f6740d5bd5412f499a
Køb billet her