Den nyeste opgørelse over anmeldelser vdr. covid-19 viser, at Sydøstjyllands Politi i det forgange døgn har registreret 4 anmeldelser. Der er ikke sket nye sigtelser af nogen eller udstedt nye påbud.

I Danmark er en række tiltag sat i værk, som et led i bekæmpelsen af udbredelse af coronasmitte. De aktuelle tiltag drejer sig om forsamlingsforbuddet og lukning af værtshuse, restauranter mv. 

Tallene omfatter perioden tirsdag den 15. april kl. 7.00 – onsdag den 16. april kl. 7.00. Tal fra tiden herefter offentliggøres i morgen.

Anmeldelser 
I forhold til kravet om lukning er der i politikredsen i det seneste døgn registreret 1 anmeldelse omhandlende et bordel. Der blev ikke konstateret overtrædelser af gældende lovgivning i det anmeldte forhold.

I forhold til forbud mod større forsamlinger har politikredsen det seneste døgn registreret 2 anmeldelser, hvor der er anmeldt større forsamlinger af unge, der holder fest, samt en større forsamling af unge, der skaber utryghed. Der er ikke konstateret overtrædelser af gældende lovgivning i de anmeldte forhold.

Der er endvidere registreret 1 anmeldelse vedr. en beruset mand som råbte af tilfældige mennesker med budskaber om corona.

Sydøstjyllands Politi er løbende i dialog med både borgere og virksomhedsejere i forbindelse med de tiltag, som regeringen har sat i værk for at mindske smittespredning i samfundet, og politiet ønsker ikke at udpege konkrete borgere eller virksomhedsejere, som vi har været i dialog med.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer