Forside Fredericia Dagen ændrede sig markant for ejer: Jeg var henne ved min hest,...

Dagen ændrede sig markant for ejer: Jeg var henne ved min hest, pludselig fik jeg billeder med flammer

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Maja Madsen, der driver GH Wood, hvor den store brand brød ud, stod ved sin hest onsdag morgen, da branden brød. Pludselig fik hun billeder fra hendes forlovede Dennis Granhøj, der sendte billeder af flammer fra deres virksomhed.

Dagen startede helt normalt ud for Maja, der var henne ved sin hest. Pludselig ændret det hele sig, da de store brand brød ud.

“Jeg var henne ved min hest, men pludselig fik jeg billeder med flammer fra min kæreste,” siger Maja Madsen og kommer ind på, hvordan hun reagerede:

“Jeg tænkte f… Jeg skal have hesten ud, men min stedsøster sagde, at det skulle hun nok, og så kørte jeg ellers herud,” forklarer Maja.

Sådan så det ud, da branden var på sit højeste. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN

Hvordan er det at se til herude, når man intet kan stille op?

“Det er virkelig forfærdeligt. Alle vores ting var derinde, og vi måtte ikke gå ind efter dem af sikkerhedsmæssige årsager, da det kunne falde helt fra hinanden,” siger Maja.

GH Wood havde inviteret til åbent hus i de nye lokaler d. 27. januar, men det er nu aflyst.

“Det var næsten færdigt, så det er virkelig lort. Vi står nu uden en arbejdsplads,” fortæller Maja og oplyser, at GH Wood nu er på jagt efter et nyt lokale.

Onsdag eftermiddag var branden i gang med at blive efterslukket. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Den tragiske brand har også betydet, at familie, venner og bekendte dagen igennem har ringet og udtrykt deres sympati og medfølelse.

“Jeg har aldrig fået så mange opkald og beskeder før. Det er vildt forfærdeligt det der er sket, men igen, det er der ikke noget at gøre ved. Vi må videre og starte forfra med vores firma,” lyder det fra Maja Madsen.

Læs mere om branden ved at klikke her.

Annonce
DEL