Forside FHK Dagbog: Første dag til håndboldstævne med FHK

Dagbog: Første dag til håndboldstævne med FHK

DEL
FHKs U12 Drenge fik leget og hygget mellem kampene.

Når jeg ikke er politisk nørd, så bruger jeg min fritid som håndboldtræner i Fredericia HK. Hvert år er vi som klub afsted til Hancock Cup i Skive – og her kan I få lov til at følge lidt med.

Sammen med min trænermakker Morten træner vi Fredericia HKs U14 piger. For os startede dagen tidligt, 6:00 var alle spillere vågne – en hel time før de skulle op. Men så måtte vi op og igang, man skal vel have noget ud af dagen.

Jeg har på forhånd bedt mine trænerkollegaer sende billeder og fortællinger om dagen. Der har været godt humør over hele linjen i dag, solen har stået højt og for flere af holdene har resultaterne været meget meget flotte.

Det er strømmet ind med billeder og videoer, for når man beder folk dokumentere ægte hold-hygge, ja så er der meget af det til et håndboldstævne som det her.

FHKs seje U10 Piger.

Som det også hører sig til, så er der jo en masse resultater at holde styr på. Men dem får I lige her:

U10 Drenge 1 har vundet to ude af tre – og den sidste endte uafgjort. Det betyder, at de på grund af den bedste målscorer kan kalde sig for puljevindere på stævnets første dag.

U10 Drenge 2 har vundet to ud af tre kampe, men de måtte se sig slået af Hou IF i dagens første kamp. De ender derfor på en meget flot andenplads i puljen.

U10 Pige 1 har gjort rent bord og vundet alle kampene med overbevisende cifre. De er dermed puljevindere – og i morgen venter et lokalbrag mod Erritsø Håndbold.

U10 Pige 2 har vundet to kampe, men Aars blev en for stor mundfuld. De ender derfor på en mege flot andenplads i puljen.

U10 Pige 3 har tabt alle kampene – men for dem handler det ikke kun om at vinde, de har i stedet fokuseret meget mere på at have det sjovt – og den mission er i den grad lykkedes!

U12 Drengene har desværre tabt alle deres kampe, men ligesom, for U10 pigerne handler det at være til håndboldstævne om meget andet end bare at vinde.

U12 Pige 1 har gjort rent bord og vundet i flot stil over alle modstanderne. Der er derfor også puljevindere her på den første dag.

U12 Pige 2 har tabt alle kampene, men som træneren Susanne sagde til mig, så vinder de bare stævnet i B-spillet, hvor de retmæssigt hører til – og det er jo gode takter.

U14 Drenge 1 vandt de to første i overbevisende stil, men i puljefinalen mod Nr. Søby tippede sejren den forkerte vej efter en meget tæt kamp, så de ender som toer i puljen.

U14 Drenge 2 vandt en ud af tre kampe, men humøret er fortsat i top – og på skolen er lydtæppet til spil og leg anført af holdet, der da også får talt lidt med de søde U14 piger.

U14 Pige 1, Mortens og mit hold, vi gjorde rent bord. Flotte kampe og sikre sejre. Så vi kan også kalde os puljevindere på denne første dag.

U16 drengene har haft det noget svært. Tre nederlag er det blevet til, men i morgen venter yderligere to kampe i deres pulje.

U16 pigerne har, modsat drengene, leveret på alle måder. Tre sejre på tre mulige, det kan vidst ikke gøres meget bedre.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL