Thorvald Stauning er formentligt indbegrebet af den socialdemokratiske statsminister i Danmark. Han var den første socialdemokratiske statsminister i Danmark, og han er den statsminister, der har siddet på posten længst tid med mere end 15 år. Inden sin politiske karriere blev Stauning uddannet som cigarsorterer, og i september 1891 rejste han fra København for at begynde et nyt arbejde ved I.P. Schmidts Fabrik i Fredericia. I Gothersgade 28 fik Stauning et ledigt tagkammer at flytte ind i til 1½ kr. om ugen. Det var ikke just en luksusbolig, Stauning flyttede ind i. Han skrev til en veninde i København, at man skulle være afholdsmand for at finde det, ”man skal nemlig igennem forskellige døre og opad noget lignende en stige. Derfra kryber man over et tørreloft under tøjet og snorene hen til en dør, hvor man skal dukke sig godt for at komme igennem.” Der gik dog ikke længe, før Stauning flyttede fra dette lille tagkammer igen.

Thorvald Stauning står sammen med det øvrige personale ved I.P. Schmidt i 1892. Stauning står i midten med korslagte arme som nummer 13. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Mens Thorvald Stauning boede i Fredericia forsøgte han også at tjene lidt ekstra penge ved siden af sit job som cigarsorterer. I Fredericia Dagblad kunne man i slutningen af 1891 se annoncer indrykket af den kommende statsminister:

”Komisk assistance, leveres billigt af Sang- og Danseformidler Th. Stauning, Danmarksstræde 43, Stuen.”

Annoncen virkede for Stauning, for ugen efter kan man se en anmeldelse af den optræden, som Stauning leverede sammen med Cigararbejder-Sangforeningen ved Apollos aftenunderholdning lørdag den 6. december 1891. Det lyder til at have været en lystig aften, og i anmeldelsen kan man læse:

”Apollos Aftenunderholdning Lørdag Aften var ret godt besøgt. Cigararbejder-Sangforeningens forskellige Numre vandt som altid stærkt Bifald, og da navnlig en Sang med Akkompagnement af ”Horn”-musik – paa Redekam. Den unge Komiker Hr. Stauning gjorde ogsaa stor Lykke; han har lært en Del af Marinius Olsen, men mangler naturligvis endnu Rutine og Stemmen er for svag.”

Det er muligt, at avisens anmelder mente, at Stauning manglede rutine og havde en svag stemme, men på cigarfabrikken brugte han sin stemme. Stauning var i København involveret med den tidlige fagforening, og i Fredericia førte han det videre, hvor han meldte sig ind i Cigarmagernes Fagforening. Stauning var dygtig til sit arbejde, og ret hurtigt blev han tilbudt en undermesterstilling med ansvar for arbejdsgangen på sorterer- og beklæberstuen og uddannelse af lærlinge. Lønnen lå på hele 22 kr. om ugen.

Der gik dog ikke lang tid, før der opstod en strid. I efteråret 1892 gik Stauning med ind i en strejke om cigarmagernes lønsatser. Strejken varede et par uger inden fabrikkens direktør gik ind på cigarmagernes krav, og arbejdet blev genoptaget. Blot ikke for Stauning. Direktøren nægtede at tage ham tilbage. Det skete først, da cigarmagerne truede med en ny strejke, hvis ikke Stauning blev genansat. Forholdet mellem direktøren og Stauning var dermed blevet meget dårligt, og kort tid efter blev der ansat en ny mester, som overtog hans arbejde, så Stauning fremover blev lønnet på akkord. Thorvald Stauning tog derfor konsekvensen, og den 20. februar 1893 fik han udstedt et vandrepas på politimesterens kontor i Fredericia, så han kunne rejse til Hamborg og søge nyt arbejde der.

Thorvald Stauning ved indvielsen af DSBs Mindelund 1939. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Thorvald Stauning var kun i Fredericia i godt halvandet år. Det var mens han var ganske ung, blot 18 år. Ikke desto mindre var han aktiv i sin tid her, og medbragte nogle af de københavnske tanker om arbejderbevægelsen med sig. Fagforeningerne i Fredericia var allerede ved at konsolidere sig i den opvoksende arbejderby, og efterhånden blev den stærkere og stærkere. Det var på samme tid, hvor Fredericia voksede sig stor, og hvor den ene fabrik efter den anden blev opbygget. Ved midten af 1800-tallet boede der ca. 4.300 mennesker i Fredericia, men indbyggertallet var i 1890 vokset til lige over 10.000. Det gav kæmpe udfordringer for fæstningsbyen, der efterhånden blev presset til det yderste på pladsen. Det var først efter 1909, at man måtte bygge på den anden side af voldene. Arbejdernes forhold på arbejdspladsen og deres boligforhold fyldte derfor meget i det politiske arbejde. Denne by kom Thorvald Stauning til, og de kommende 50 år kunne han løbende følge med i arbejdebyens udvikling. Som statsminister kom han ofte tilbage til Fredericia, blandt andet da DSBs Mindelund blev indviet på Holstens Bastion i 1939.