Forside Fredericia Da Allehelgensaften blev til Halloween

Da Allehelgensaften blev til Halloween

DEL
halloween
Udsmykning af tøjbutik. Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN går bag om begrebet Halloween, som har sneget sig ind i den danske historie og er endt mere kommerciel og konceptstærk end fastelavn. Men hvad er allehelgensaften og hvordan blev det Halloween?

Allehelgensaften er altid den 31. oktober og dagen efter er allehelgensdag, som altid falder den 1. november. Allehelgenssøndag er første søndag efter allehelgensdag og er den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. På allehelgenssøndag tændes der typisk lys og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogle kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Foto: Thea Lise Dyhrberg, Fredericia Avisen.

Jeg må erkende, at jeg selv skulle ind og søge efter viden om Allehelgenaften og kan læse mig frem til, at denne aften er helvede løs, om man så må sige. Folketroen fortæller, at denne aften kommer mørkets magter frem for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag. Fabler som hekse og genfærd toner frem med hånet og vanæren.

Hvordan det er lykkedes at koge det ned til orange græskar med udskårne hoveder med lys i, spindelvæv og edderkopper?

Foto: Thea Lise Dyhrberg, Fredericia Avisen.

Det skyldes endnu en tradition, vi har importeret. Den danske tradition om Allehelgenaften var en oplæsning i gudstjenesten og levende lys der tændtes. Men den Halloween vi i dag ser i Danmark er den amerikanske udgave og den er blevet modtaget med storm specielt med stærke kommercielle interesser.

halloween
Udsmykning af tøjbutik. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

I følge Wikipedia var det Ekstra Bladet, der i 1998 med en række arrangementer, satte Halloween i folks bevidsthed med gyserfilmmaraton i Scalabiografen i København. To år efter var efterspørgslen stor nok på Halloweenprodukter og BR Legetøj tog det frem på hylderne som de første i år 2000. Seks år efter i 2006 fangede Tivoli i København trenden med udsmykningen og uhyggen. I dag kan man næsten ikke finde en forlystelsespark uden, at de åbner i efterårsferien med stort Halloween tema. Ligeledes er det også blevet fast inventar i storcentre og butikkers udsmykning.

Trick or Treat

I Danmark kender de fleste det at rasle til fastelavn, men igen er en af de amerikanske traditioner ved at overtage. Når der er Halloween springer mange børn ud i uhyggelige udklædninger og banker på dørene og truer med gys, hvis de ikke får en belønning. Det er den søde og nuttede udgave af de små monstre som kommer efter slik.

Vi håber, at vores læsere blev klogere på hvordan Halloween har formået at skubbe den gamle danske tradition ud, man fristes næsten til at sige, at den blev knockoutet med et orange græskar.

https://www.fredericiavin.dk/
Annonce