Retten i Odense har i dag kl. 15.30 afsagt dom i en sag, hvor en 46-årig mand med vietnamesisk baggrund og en 28-årig mand af mellemøstlig herkomst var tiltalt for handel med narkotika.

Den 46-årige mand blev dømt for indkøb af i alt ca. 500 gram heroin og kokain, hvoraf hovedparten er solgt i Fredericia. Forholdet er begået i tiden fra juli 2013 til januar 2014. Retten udmålte en straf af fængsel i 3 år, og den pågældende blev tillige betinget udvist.

Den 28-årige mand blev dømt for at have solgt i alt ca. 315 gram heroin og kokain, heraf en del til den 46-årige. Denne handel er foregået i Odense i sommeren 2013. Retten udmålte en straf af fængsel i 2 år.

Begge domfældte tog betænkningstid med hensyn til anke af dommen.

(Foto: Politi.dk )