En 56-årig mand fra Fredericia måtte tirsdag en tur på skadestuen, efter han endte i grøften på sin cykel. Det skete , da en kvindelig bilist vil svinge til højre ad GL. Ribevej, hvor hun overser en cyklist, der cykler i samme retning som bilisten på Skærbækvej.

– Men den mandlig cyklist blev ikke ramt af bilisten, men han laver en undvigemanøvre som gør, at han ryger i grøften, hvor han rammer en sten og slår en kolbøtte. Han slår kraftigt sit hoved i jorden, så hans cykelhjelm røg af. Den 56-årige cyklist blev kørt til skadestuen i Kolding for observation for hjernerystelse. Den 56-årige havde også smerter i overarmen og skulderen, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Bilisten var en kvinde på 58 år fra Kolding.