Efterårsferien er godt i gang, og hos COZY på Lystbådehavnen er der godt gang i gryderne. Coronakrisens første fase i marts satte gang i take away-salget, men der er stadig lang vej igen til tiden før Corona. Ideerne er dog mange – og årets julefrokoster ingen undtagelse. 

Tina Møller fra COZY er ved at tælle kassen op og gøre klar til dagens gæster. I køkkenet forberedes dagens menu og bordene tilrettes, så alt er godt. Lillebælt er roligt, og solen skinner, da vi tager plads i stolene udenfor for at tale om efterårets program. 

»Vi har skiftet vores menukort, så det nu er en tre-retters menu med en forret bestående spinatpandekage med varmrøget laks, æble og løg. Efterfulgt af en magisk hovedret med oksemørbrad, asparges, rødløg, grove fritter, og pebersauce for at afslutte måltidet med hvid kaffeisroulade, fragilite, coulis og bær,« siger Fru Møller og tilføjer:

»Derudover har vi naturligvis alle de gode vine, øl og øvrige drikke, samt et bredt menukort med massevis af andre lækkerier. Men når du spørger, hvordan det går, så går det faktisk godt. Vi oplever, at særligt nærområdet omkring os, gæster os ofte og det er jo vores stamgæster, vi lever af. Vi oplevede også et stort boom i antallet af nye take-away-kunder, da coronaen ramte. Men det er normaliseret igen, så det kunne vi godt tænke os at få mere gang igen.«

Hvordan ser det ud med årets julefrokoster? 

»Det bliver helt sikkert anderledes i år. Mange forsamles ikke, grundet restriktionerne. Derfor gik vi også i tænkeboks, og blev enige om at lave en juleplate, som man kan spise på kontoret, i kantinen, eller hvor man normalt i forvejen opholder sig med sine kolleger. Vi har naturligvis også god plads hos os, både her på Lystbådehavnen og på Restaurant Hannerup Skov, så vi kan rent faktisk godt lave et setup, men omvendt har vi stor forståelse for, at mange tænker anderledes i år, derfor lavede vi også platten, så det gode mad stadig kan nydes, og julehyggen indefinde sig. Vi tilbyder også, at man eventuelt afholder julefrokoster i mindre teams, så eksempelvis afdelinger spiser sammen. Det tror vi på, er et godt alternativt i disse tider,« siger Tina Møller og slutter: 

»Vi ønsker naturligvis, at alle får så god en jul som mulig, og det er vigtigt at holde fast i fællesskabet i en tid, hvor det kan være svært. Derfor håber vi også at se mange af vores gæster i de kommende måneder hernede.«

Læs meget mere om menuerne og livet på COZY her

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer