Da Fredericia AVISEN onsdag eftermiddag talte med indehaver af COZY, Tina Møller, var hun selvfølgelig glad, men hun understregede, at det her ikke bringer restauranten tilbage til normalen, langt fra. Men selvom tingene ikke bliver som de plejer, så er de klar med lækker mad – både til at nyde i restauranten eller til at tage med hjem.

Det var en tydeligt frustreret restaurantindehaver vi fik fat i, da vi ringede til Tina Møller. “Jeg savner bare nogle retningslinjer. Lige nu ved jeg jo ikke hvordan reglerne skal forstås. Er det maksimalt ti i hvert rum, er det maksimalt selskaber af ti – og hvordan får vi lige serveret maden uden at komme for tæt på? Ja, som du kan høre er spørgsmålene mange”, forklarede Tina, der under en uge før genåbningen altså ikke havde fået retningslinjerne. 

Dog er der siden kommet retningslinjer, der præciserer hvordan det i praksis skal fungere. Der er blandt andet tale om regler for to kvadratmeter per gæst, en meters afstand målt fra næsetip til næsetip og retningslinjer for hygiejne og andet. 

Læs også:

Men efter at have luftet sine frustrationer var det også tydeligt at mærke på Tina, at hun er meget glad for at kunne åbne igen. Det bliver bare under andre forudsætninger end normalt, for det hjemsendte personale vil fortsat være sendt hjem. “Det kommer til at være de mennesker man har kunnet møde i vores takeaway, der også vil være der i næste uge. Tjenere har vi ingen af på arbejde, så man må nøjes med mig, så må vi jo se hvad folk siger til det”, lyder det med et grin fra Tina, men jeg har selv haft fornøjelsen af hendes betjening, og den fejler altså bestemt ikke noget.

“Vi kommer til at åbne så meget op som vi kan få lov til, men det er klart at vi ikke kommer til at have nær det samme antal gæster som vi plejer at have. Vi har derfor valgt, at vi også fortsætter med vores takeaway, hvor jeg gerne vil sende en stor tak til alle der har lagt vejen forbi. Det vil fortsat være en mulighed”, fortæller Tina.

Læs også:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer