Noteringen på slagtesvin er faldet lidt over 25 pct. siden marts måned 2020, hvor den var rekord høj. Lige siden nedlukningen af Europa pga. COVID-19 er priserne faldet, da efterspørgslen efter svinekød er faldet, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen i hele Europa. Derudover har afrikansk svinepest i Tyskland i september måned medført et større udbud af svinekød på det europæiske marked, da flere markeder uden for Europa pt. ikke ønsker tysk svinekød, hvilket også påvirker det danske marked for svinekød og især eksport af levende svin (smågrise).

Slagtesvin, notering

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris10.

Jordbrugets bytteforhold forringet

I tredje kvartal 2020 blev bytteforholdet forringet 2,6 pct. i forhold til andet kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin, mælk og korn. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen.

Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 4,4 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set faldt prisen på jordbrugets salgsprodukter med 3,1 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen faldt med 0,5 pct.  

Indeks for jordbrugets bytteforhold (forholdet mellem jordbrugets salgs- og købspriser)

Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer