De to fredericainere, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, er pt. igang med at cykle jorden rundt på cykel. Pt. er de strandet på et hospital i Bolivia, hvor de er i isolation af frygt for, at de er blevet smittet af COVID-19.

I efteråret 2018 drog Nicklas og Emil på eventyr på cykel, men pt. er cykelturen sat på stand-by i Bolivia.

Løbende på deres rundfart har Nicklas og Emil lavet opdateringer på deres Facebook-side, Jorden rundt på cykel. Der fremgår det af et opslag på siden, at de nu er på hospitalet grundet frygt for, at de er blevet smittet af COVID-19.

“Almindelig klædte læger blev til rummænd – fuldt dækket fra top til tå, handsker og briller. Vi blev kørt med ambulance til et større hospital i byen Potosi. Vi blev flyttet direkte ind på en stue med en mand, som i forvejen var smittet med Covid-19. Hvor smart var det, når de ikke engang vidste om vi var smittet? Men vi var havnet der og havde intet at stille op. At gå fra at læse om smittede patienter til at stå ansigt til ansigt med dem,” står der blandt andet i opslaget.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer