Grundet COVID-19 vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration midlertidigt ikke meddele opholdstilladelse efter studie-, praktikant- og au pair-ordningen samt opholdsordningen til deres medfølgende familiemedlemmer.

Udlændinge- og integrationsministeren har efter forhandling med sundhedsministeren udstedt en bekendtgørelse, der betyder, at der fra den 3. februar 2021 og fire uger frem ikke vil blive givet opholdstilladelse til visse typer ophold i Danmark, medmindre ansøgeren allerede har lovligt ophold og befinder sig her i landet. Dette gælder studieophold, praktikant- og volontørophold og au pair-ophold. Der vil heller ikke blive udstedt opholdstilladelser til medfølgende familie til disse grupper.

Det er vurderingen, at dette skridt er påkrævet for at forebygge introduktionen af yderligere COVID-19-mutationer i samfundet.

Arkivfoto: Mattias Tesfaye (A)

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

”Coronasituationen er fortsat meget alvorlig. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, at udlændinge tager særligt smitte med nye mutationer med til Danmark.”

Fakta

Bekendtgørelsen vedrører følgende paragraffer:

  • Studieophold: Udlændingelovens § 9 i
  • Praktikant- og volontørophold: Udlændingelovens § 9 k
  • Au pair-ophold: Udlændingelovens § 9 j
  • Medfølgende familie til studerende og praktikanter: Udlændingelovens § 9 n
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer