Endnu lavere rente er et plus her-og-nu, men den største trussel fra coronavirus er fyringer og økonomisk utryghed. Sommerhus-interessen kan få ekstra løft

Coronavirus tager hele dagsordenen lige nu, men der er ingen symptomer på, at virus har ramt boligmarkedet – endnu.

“Tværtimod havde vi temmelig mange fremvisninger i februar* for årstiden, og salget i februar lå også højere end sidste år. Boligmarkedet er kommet ret godt ind i 2020, ” siger senior kommunikationskonsulent i Michael Dalsager og henviser til fremvisningsindekset i februar fra Home og Danske Bank, der opgør antallet af fremvisninger i mæglerkæden.

Antallet af fremvisninger ligger på det højeste niveau siden 2007. Den store aktivitet er årsagen bag de seneste måneders mange handler og stigende boligpriser i februar ifølge Boligsidens markedsindeks.

Sommerhusene oplever den største fremgang i fremvisninger, priser og handler, viser tallene fra Home og Boligsiden – og interessen kan tilmed få ekstra løft de kommende måneder.

“Sommerhuset kan blive det sikre sommerferievalg for ekstra mange i år, især som lejet feriehus, men interessen for at købe kan sagtens få et ekstra boost af usikkerheden om corona, ” siger Michael Dalsager. 

Det er først i marts, at smittetallet i Danmark for alvor er begyndt at stige, og de kommende uger og måneder kan coronavirus godt sætte præg på aktiviteten på boligmarkedet, vurderer Home. Men det bliver sandsynligvis mere som enkeltstående forstyrrelser og ikke som en pludselig blokering som i andre hårdtramte brancher.

“Vi møder vores kunder i private omgivelser eller i butikken – altså få mennesker samlet ad gangen – så vi forventer ikke, at sygdommen for alvor vil gøre folk nervøse for at tage på boligjagt, ” siger Michael Dalsager:

“Omfanget af fremvisninger kan selvfølgelig blive påvirket, hvis sygdommen rammer bredt – så ansatte og kunder i Home rammes af sygdom og karantæner. En aflyst fremvisning kan blive udskudt til senere, og mange sygemeldinger kan dæmpe tempoet i en periode.”Den største trussel mod boligmarkedet er de mulige afledte effekter af coronavirus, hvis usikkerheden bider sig fast, og vi får omfattende hjemsendelser og fyringer. Tryghed omkring økonomien er helt afgørende for, at boligmarkedet ruller, ” siger Michael Dalsager.


De seneste rentefald er en hjælp for nuværende og nye boligejere her-og-nu, der kan købe mere bolig, fordi det bliver billigere at låne.Omvendt var renten allerede absurd lav og vil nok ikke betyde lige så meget som tidligere rentedyk – eks. i 2019 hvor det løftede hele boligmarkedet fra midt på året og ind i 2020.

“Men det er selvfølgelig en lille ekstra håndsrækning til privatøkonomien, selv om det er på en stærkt negativ baggrund, ” siger Michael Dalsager.


*Antallet af fremvisninger var samlet set det største siden 2007, hvor vores fremvisningsindeks går tilbage til: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/torst-efter-nyt-hjem-i-hovedstadsomradet?publisherId=5394039&releaseId=13589511

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer