Fredericia Kommune har siden coronaepidemiens udbrud arbejdet på at beskytte de ældre medborgere, men nu er der opstået et udbrud på plejehjemmet Rosenlunden. Man ved endnu ikke noget om hvorfra smitten er kommet ind, og de ældre udviser endnu ikke nogle symptomer.

»Det er desværre en af de ting, der er så uhyggelig ved den her virus, at man kan gå og smitte uden at vide man selv er smittet. Så vi får at vide i dag af Patientsikkerhedsstyrelsen, der nu er igang med smitteopsporingen«, siger Yelva Jensen der er koncerndirektør for voksen- og ældreområdet i Fredericia Kommune.

Der er ikke planlagt nogle forandringer eller andre initiativer for de øvrige plejehjem i kommunen, hvor man følger de anbefalinger der kommer fra sundhedsmyndighederne. Men der er allerede indført systematiske test for personalet, og lige nu afventer man således først og fremmest Patientsikkerhedsstyrelsens arbejde.

»Vi gør alt hvad vi kan, og det er meget ulykkeligt, når covid-19 kommer ind hos vores ældre. Så vi har fået påbud fra Patientsikkerhedsstyrelsen om, at der ikke må komme pårørende og besøgende i en periode frem til 7. oktober«, siger Yelva Jensen.

Indtil videre er ingen af de smittede borgere indlagt eller udviser tegn på sygdom. Rosenlunden er et demensplejehjem med 23 boliger, der ligger tæt på centrum af Fredericia. ■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer