Corona har sat en stopper for meget. Usikkerheden om fremtiden er stor – for hvordan ser verden ud på den anden side af det her? Én ting er helt sikkert: Somerferien går ikke udenfor Danmarks grænser. Men behøver den overhovedet det?

Normalt har jeg et travlt liv, til tider et meget hektisk liv. Der er uddannelse, frivilligt arbejde – og selvfølgelig mit job her på Fredericia AVISEN. Jeg nyder at have noget at kaste mig over. Jeg lever i travlheden. Men Corona har givet et hidtil uset lyspunkt for mig. At der indenfor ganske korte afstande er unikke oplevelser at finde.

Naturen i og omkring Fredericia har jeg oplevet mange gange. Rigtig mange gange. For det er unikt, det er helt fantastisk. En tur langs Østerstrand eller en gåtur på Trelde Næs er noget af det bedste jeg ved. Men jeg er nu bosat i Aarhus, hvor den sædvanlige tur ud forbi det store Aarhus Ø eller turen ud til Marselisborg Lystbådehavn bare bliver lidt for meget af det samme. Ikke fordi der ikke er flot, for det er fantastisk bygningsværker og en uni natur midt i Danmarks næststørste by. Det er da imponerende.

Men med den ekstra tid Corona har givet mig på hånden er der også tid til at komme lidt ud. Lidt ud af de vante rammer og de vant ture. Derfor har min kæreste og jeg startet bilen og kørt på opdagelse. Vi har været en tur forbi Moesgaard, ikke fordi vi skulle på museum, men for at bestige det stejle tag og se ud over naturen. 

Vi har kørt mod nord, hvor Kalø Vig og Kalø Slotruin dannede rammerne om en fantastisk oplevelse. Historiens vingesus – og ja, vindenens sus, var perfekte til en gåtur. Den flotte ruin bliver un endnu flottere af, at den ligger i fantastiske omgivelser med udsigt til både hav og skov – og kigger man godt efter, så kan man også se kranerne tårne sig op inde på Aarhus Havn. 

Turen er også gået sydpå. Eller nærmere sydvest. Himmelbjerget var destinationen på en solrig, men alligevel kølig mandag aften. Det er længe siden jeg sidst har været på Himmelbjerget, men jeg tror ikke, at der skal gå længe før jeg igen besøger det fantastiske sted. Selvom tårnet på toppen er lukket, så er udsigten helt unik. Man kan se langt – og så langt øjet rækker er der den flotteste natur. 

For foden af Himmelbjerget finder man Julsø. Vi tog turen ned af ‘bjerget’ og gik ned til der hvor rutebådene normalt ligger til. Nedad er en smal sag, det tager ikke alverdens tid – og benene kan sagtens holde til det. Vi satte os på kanten med fødderne ud over vandet, alt i mens solen langsomt gik ned i horisonten. Det er billeder som dem her, man kun ser på film.

Imens vi sad der fik jeg øje på en sten. En sten der sætter hele vores rejselyst i perspektiv. “Jeg troer at der er skønnest i Danmark”, stod der påskrevet stenen. En sten placeret lige ved noget af den skønneste natur. En natur vi altid kan opleve – og så er den indenfor rækkevidde. Så måske er det ikke så skidt endda, at vi skal blive herhjemme i Danmark sommeren over?

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer