Efteråret banker på – og med sig kommer tiden til flyverdragter og strikkede trøjer.  Netop nu viser Fredericias lokale Home Shopping konsulent det danske børnetøjsbrand POMPdeLUX’s efterårs- og vinter kollektion frem til fredericianerne – med god afstand og mulighed for at være de eneste til stede.

POMPdeLUX har netop lanceret deres efterårskollektion, og som de seneste sæsoner er Fredericias lokale Home Shopping konsulent, Line Vesterager, klar til at vise kollektionen frem til fredericianerne. Men alt er jo som bekendt, ikke som det plejer. Corona er stadig allestedsnærværende – og derfor har Line taget forholdsregler, der gør det trygt og sikkert at handle børnetøj til efteråret ved hende.

Unikt koncept

”Det unikke ved min lille ’butik’ er jo, at vi kan aftale at gøre det præcis på mine kunders præmisser,” fortæller Line og forsætter, ”De kan få kollektionen vist frem hjemme hos dem selv til et helt klassisk Home Shopping event, sammen med sine veninder. De kan også komme og besøge mig i mit showroom, og her kan de også selv bestemme hvilke forhold de har lyst til at se kollektionen under; alene eller sammen med andre. Har man slet ikke lyst til at mødes, viser jeg også meget gerne kollektionen frem via en onlinevisning.”

Og netop de online visninger er en lille nyhed i denne sæson, hvor Line og POMPdeLUX har forberedt sig på, at alle skal have mulighed for at se kollektionen – ligegyldigt hvilke forholdsregler, hver enkelt kunde har lyst til at tage.

”I modsætning til en almindelig butik, har jeg mulighed for at være meget mere fleksibel – og det kommer i særdeleshed mine kunder til gode i disse tider,” afslutter Line Vesterager. 

Hvad er POMPdeLUX Home Shopping? POMPdeLUX er et dansk børnetøjsbrand – og netop Home Shopping konceptet gør brandet unikt. Fra brandets begyndelse for 14 år siden har fokus været på, at designe lækkert tøj i høj kvalitet, til fordelagtige priser. Og her er Home Shopping konceptet afgørende; brandet har nemlig ingen butikker eller fordyrende mellemled. POMPdeLUX præsenterer to eksklusive kollektioner om året, og Line sælger netop nu Autumn/Winter 20-kollektionen, som indeholder alt fra teknisk overtøj til tyl kjoler og striktrøjer, alt sammen i efterårets smukkeste farver.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer