Corona satte i en lang periode en prop i det danske forbrug. Butikkernes omsætning faldt drastisk, og deres vareindkøb til en hel sæson skal betales – også selvom varerne ikke er solgt. Det har fået De Meza i Gothersgade til at sælge ud – for der skal være plads til de nye varer der allerede er på vej ind ad døren.

Tøjbranchen er ramt af Corona, og på en måde som mange ikke tænker over. De bestiller ofte deres tøj næsten et år i forvejen – og for et år siden vidste inden hvordan det her Corona ville ændre hele verdens handelsmønster. Der er derfor for alle butikkerne en udfordring med at komme af med sommervarerne, dels fordi den danske sommer svigter, men også fordi at efterårsvarerne er ved at lande i butikkerne.

“Det handler for os om at rydde ud i butikken, så vi har plads til alle de nye varer”, fortæller Mick fra De Meza. “Vi er virkelig kommet bagud på grund af Corona. Vi havde handlet ind med en forventning om en omsætning der ligger et stykke fra der vi er endt, det må vi bare erkende. Derfor er vi nødt til at gå langt for at få varerne solgt”, fortsætter han.

“De tidlige efterårsvarer er allerede begyndt at komme, og i vores branche er det ikke de samme varer der sælger år for år. Jo, der er basisvarer der altid sælger, men der sker hele tiden skift i trends og kollektioner fra år til år. Derfor er det vigtigt, at vi kan komme af med varerne, så de ikke bare ligger og fylder på lageret. Vi kommer ikke til at tjene ret mange penge på de her varer, men de giver også noget likviditet som vi kan bruge til at betale de nye varer med. Det hele skal ligesom køre rundt”, understreger Mick.

Annonce
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer