Under temaet, “Smag på COOP” blev der fredag den 14. august fra 13.00-inviteret inviteret til en spændende dag hos SuperBrugen i Erritsø med smagsprøver, konkurrencer og massevis af tilbud.

Der var travlt fra starten af – og de første kunder var glade for at samtale om lækkerierne, som SuperBrugsens-ledertrainees havde disket op med. Der var inspiration til en lækker og sund madpakke, slagterens bud på de bedste pølser til grillen, vinmandens idé til den rigtige vin til dagens aftensmad og se det store udvalg og smag på specialøl.

Hele syv forskellige stande med et bredt udvalg af varer og fordele som COOP tilbyder. Der var sat fokus på flere af butikkens profilområder, for at vise kunderne den absolut bedste kvalitet butikken har at byde på. I butikken finder man også en info-stand der bl.a. vil sætte fokus på det helt nye tiltag og store satsning i COOP, nemlig COOP Prime.

Hvem er rundt i butikkerne i dag?

“Vi er 11 unge der er ved at tage en ledertrainee-uddannelse i COOP. Vi kommer alle fra forskellige butikker rundt i landet og repræsentere de forskellige kæder der hører under COOP,” fortæller to af dagens hovedpersoner til AVISEN og fortsætter:

“I forbindelse med denne uddannelse, har vi et tæt samarbejde med SuperBrugsen i Erritsø. Her vil vi løbende analysere butikken og komme med idé til hvordan man kan gøre butikken endnu bedre for kunden og de ansatte. Vi besøger løbende butikken og snakker med de ansatte og kunderne for at få den bedste viden og lærer af andres erfaringer og tanker.”

“To gange under uddannelsen skal vi lave arrangementer i butikken. Første gang bliver den 14. august 2020, hvor vi som tidligere nævnt vil afholde en demodag. Anden gang bliver fra fredag den 15. januar 2021 til torsdag den 21. januar 2021. Her skal vi overtage og styre butikken hele denne uge. Vi skal på skift være ansvarlige for områderne i butikken og prøve kræfter med at drive en SuperBrugs. Det er den sidste del af uddannelse inden vi skal lave fagprøver og gøre os klar til at gøre karrierer i butikslivet,” slutter de unge ledere.   

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer