Comwell Kellers Park er det bedste hotel i Jylland

Der var stor jubel i Cirkusbygningen i aftes, da Comwell Kellers Park vandt prisen for ”Bedste hotel i Jylland” i forbindelse med uddelingen af Danish Travel Awards 2019. Comwell Hotels løb desuden med prisen for ”Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne”, og var desuden i top tre i to yderligere kategorier. Vinderne ved prisuddelingen er fundet via Danmarkspanelet hos Epinion, hvor 2.600 danskere har afgivet deres stemmer.

Det var en både en stolt og beæret salgsdirektør i Comwell Hotels, Michael Hansen, der i aftes modtog den prestigefyldte branchepris på vegne af Comwell Borupgaard og Comwell Hotels. 

Prisen for ”Bedste hotel i Jylland” var en ny kategori under dette års uddeling. De to andre hoteller i top tre i denne kategori var Koldingfjord og Hotel Vejle Fjord.

Comwell Kellers Park har i år afsluttet en større udvidelse og renovering af deres spafaciliteter, der blandt andet tæller et helt nyt spa- og vådområde med Shower Walk, Herbal Sauna, dampbad med mulig for tyrkisk bad, en sandstrand med lysterapi, saltlounge og fodspa med udsigt over Vejle Fjord. Desuden har hotellet åbnet et helt nyt og 230 m2 stort konferencerum. 

Hoteldirektør på Comwell Kellers Park, Frederik Jelstrup, tilskriver medarbejderne den store anerkendelse:
”Der er rart, at når vi som virksomhed vælger at investere i vores produkt, at gæsterne så også sætter pris på det. Vi har taget et stort skridt ind i udviklingen af hotellets spafaciliteter, da der er et stigende behov for mere fuldendte kvalitetsoplevelser, som understøtter flere sanser, som giver et højere aktivitetsniveau og flere individuelle oplevelser At vi så kan løfte det helt op og modtage denne fine anerkendelse allerede det første år, er jo fantastisk. Det kan udelukkende lade sig gøre, fordi det at drive et godt hotel er en holdindsats, hvor alle afdelinger spiller hinanden bedre.

Comwell Kellers Park ligger i Brejning ud til Vejle Fjord i historiske omgivelser og bygninger. Hotellet rummer moderne møde- og konferencefaciliteter, stor og ny spaafdeling, restauranter, bar og stor have. Hotellet rummer 134 værelser.

Comwell dystede om flere priser
Comwell Hotels var nomineret i fire kategorier med hele syv hoteller samt for Bedste Hotelkæde. I alle fire kategorier var Comwell Hotels i top tre – og løb altså med hele to af priserne.

Danish Travel Awards blev afholdt i Wallmans i Cirkusbygningen i København. I år er det 24. gang, at priserne uddeles. I alt blev der uddelt 20 priser med over 400 kandidater. 

Bag Danish Travel Awards står STANDBY.dk som arrangør, der støttes af et præsidium bestående af repræsentanter fra ANTOR (Association of National Tourist Office Representatives) i Danmark, BARiD (Board of Airlines Representatives in Denmark), Danish Business Travel Association, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Brancheanalyse, Dansk Erhverv, HORESTA og RiD (Rejsearrangører i Danmark).

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her