Forside esport Computerspil skubber til grænserne konstant

Computerspil skubber til grænserne konstant

DEL
fortnite
Marsmello - Pressefoto

Fredericia AVISEN så med, da Fortnite bød på en anderledes form for markedsføring inde i selve spillet – gratis naturligvis. Den amerikanske musikproducer og DJ Marsmello spillede en eksklusiv koncert inde i spillet.

Som kulturredaktør på Fredericia AVISEN prøver jeg altid at holde øje med nye tendenser og det er ingen hemmelighed, at jeg har et stort hjerte, der banker for den digitale verden. Fortnite har slået mange rekorder, efter de skød op som børnenes fortrukne spil og har samlet millioner foran skærmen med headsets.

PS4 Starter Pack
Fortnite Battle Royal

Men hvad kan man med sådan en platform, hvor der nu er over 200.000 brugere, ja denne koncert er i hvert tilfælde et bud på kreativ markedsføring. Musikbranchen har haft svært ved at promovere nye kunstnere, da streeming af musik for længst har overtaget de fysiske musikbutikker og effekten af musikvideoer også har været dalende. Derfor er det med stor interesse, at jeg vælger at bruge tid en lørdag aften på at se denne mini-livekoncert inde i Fortnite.

Jeg var logget ind i spillet og var lidt forvirret omkring, hvordan det skulle foregå, jeg deltog i en battleform, hvor man var 50 spillere mod 50 spillere og skulle nå 200 kills. Derfor var der god tid til at være på mappet og finde Pleasent Park, hvor der var stillet en stor scene op, hvor koncerten med Marsmello skulle foregå. Op til koncerten har man kunnet købe Marsmello skins og erhverve sig en Marsmellodans og andre små in-game-produkter.

Klokken 20.00 skulle koncerten starte og en grafik talte tiden ned. På klokkeslettet blev det spil, man havde gang i annulleret og Marsmello stod klar på scenen i Pleasent Park bag sine pladespillere. Han bød velkommen, og så tonede hans største hits ud i stuen hjemme hos mig, undervejs var der interaktion mellem Marsmello og os brugere. Så kunne ens figur pludselig flyve, eller hoppe højt, lyset og effekterne ved koncerten var vilde og fantastiske. Det føltes som en stor fest og ingen kunne bruge deres våben, mens koncerten stod på, det var fedt, så man kunne nyde koncerten med de andre gamere. Jeg var desværre ikke sammen med nogen i spillet, så jeg kunne ikke snakke med nogen under koncerten, men min søn så også koncerten og talte med sine venner undervejs.

10 Minutter efter var koncerten færdig og jeg sad med en god følelse, jeg var både blevet godt underholdt og fandt ud af, at jeg faktisk kunne lide Marsmellos musik.

Men nu til det mere spændende set i mine øjne, var der nogen, der så med og var det en succes?

fortnite

Indtil denne lørdag havde spillet Fortnite haft en in-game-rekord på 8,3 millioner spillere som spillede på samme tid. Det viste sig så denne rekord måtte falde for Marsmellos koncert som skulle være første gang at en livekoncert har fundet sted i et spil. Men efter nærmere research fandt vi ud af at både Minecraft og den ældre fejlslåede virtuelle verden Second Life også havde haft lifekoncerter, dog ikke i nærheden af samme målestok.

AlunaGeorge koncert i Minecraft.

10 millioner så med på Marsmellos koncert og var online på samme tid, det må siges at være et markedsføringsstunt af dimensioner. Mange prøver at ramme det segment, som spiller onlinegames og det må siges, at spiludviklerne hos Epic Games måske har knækket koden.

fortnite
I want you to be happier – Marsmello

Jeg sidder ikke tilbage med følelsen af at være reklamespam-ramt med denne koncert, jeg fik en ægte virtuel oplevelse.

Det er meget spændende, hvad det næste bliver der rammer os.

http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen