Efter Den Lille Vinkælder lukkede er der kommet en Cocktail og Loungebar til i lokalerne. Men et perfekt rammende navn for, hvad de serverer, har Cocktail fået en god opstart.

Fredericia AVISEN møder kæresteparret som er sammen om Cocktail. Mona Frankby og Lasse Schaadt møder os i baren til en snak om opstarten.

Vi åbnede 15 december, vores start var god, folk ville gerne drikke cocktails i juletiden”, siger Mona.

cocktail
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Hvordan har Fredericia taget imod jer?

“Vi har været overrasket over, hvor mange gæster, vi har haft i forhold til, hvor lidt vi har reklameret for det. Vi har en Facebookprofil og vi har været med på Bolig- og Livstilsmessen, men ellers har vi ikke gjort noget. Jeg synes, det er utroligt, hvor langt, vi er nået, men vi kan nå endnu længere og det glæder vi os til at få endnu flere gæster, siger Mona.

Er det en bestemt målgruppe, der kommer her?

“Det er blandet, plus 25 og op efter. Men når man siger 25 og opefter, så er det altså meget blandet, hvem der kommer, det er både Hr. og Fru Jensen, der skal i teateret, det kan være to venner, der skal videre i byen så det spænder vidt”, siger Mona.

cocktail
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vi snakker om, hvilke favoritter kunderne har og der bliver nævnt Bramble som en populær cocktail. Bramble er solbærlikør, gin, sukker, citron og toppet med danskvand. En af de drinks som de måske ikke havde regnet med ville være så populær, har vist sig at være klassikeren Bloody Mary. Flere havde sagt til parret, at de var tossede, da de havde sat den på kortet, men den har vist sig at være yders populær.

cocktail
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mona siger,  “Vi er ikke kommet i mål, det tror jeg aldrig, man kommer med sådan et sted her. Jeg tror, at man skal blive ved at udvikle sig med at bygge på. Blive ved med at sørge for at servicen og stedet er for gæsterne og ikke en selv.

cocktail
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Parret er begge i fuldtidsarbejde ved siden af Cocktail så drømmen er selvfølgelig at selv skulle stå der fast på et tidspunkt. Jeg forlader den hyggelige kælder og lover lige parret at skrive der er Happy Hour, hver fredag fra klokken 16 -18.