Forside Debat Christian Jørgensen: Demokratiet er en gensidig forpligtelse

Christian Jørgensen: Demokratiet er en gensidig forpligtelse

DEL
Christian Jørgensen, Venstre. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Demokrati og Borgerudvalgsformand Christian Jørgensen er i hopla på demokratiets vegne i disse dage, hvor hele to valg løber af stablen, men vi har sat ham stævne for at bede ham som folkevalgt politiker give sit bud på demokratiets styrke anno 2019.

Diskussionen om demokrati, indragelse og folkets indflydelse har vi efterhånden vendt mange gange med netop Christian Jørgensen, der er kendt for at tænke på demokratiet, herunder de borgerlige og liberale frihedsrettigheder.

“Vores samfundsdemokrati er i dag først og fremmest frihed, indragelse og grundlæggende det man kan kalde en forpligtende frihed under ansvar. Jeg ser to vinkler. Jeg er folkevalgt politiker til et byråd, som jeg kan vælges til hver fjerde år. Og allerede her opstår spørgsmålet ofte – hvad så ind i mellem valgene, får man som vælger så indflydelse, og får politikerne for meget magt?”, siger Christian Jørgensen retorisk spørgende og fortsætter:

“Vi lever i et repræsentativt demokrati, så selvom nogle partier kan være kritiske overfor demokratiets tilstand mellem valgene, så synes jeg faktisk, at netop Demokrati og Borgerudvalget prøver at komme kritikerne i møde med arrangementer, dialog og events, så den demokratiske flamme også brænder undervejs. Jeg synes faktisk godt, at vi kan stå på mål for vores indsats i demokratiets tjeneste”.

Du har tidligere fortalt, at du ser et klart overtal af det grå guld blandt frivillige, politikere og i det hele taget mennesker engageret i foreninger. Hvad med de unge?

“Jeg hørte tilfældigvis journalist Niels Krause Kjær fortælle om demokratiet ud fra sin bog, Mørkeland i Radio 24/7. Han talte blandt andet om 80/20. En regel, som bruges i mange forskellige sammenhænge, men som her forståes procentuelt. De 20 procent er det grå guld, dem der læser en gammeldags avis, tror på de gamle institutioner og organisationer, og så de øvrige 80 procent, heriblandt de unge, som måske er et helt andet sted, og ikke involverer sig direkte i demokratiets traditionelle rammer,” siger Christian Jørgensen og fortsætter:

“Det betyder dog ikke, at vi ikke vil have de unge med. Vi forsøger os med mange ting. Og jeg vil også fejre de små successer, som vores demokraticontainer-arrangement, der var en lidt anderledes måde at gribe demokratiet an på i en valgkamp. Det var både sjovt og opløftende, at nogle kandidater havde forberedt alt fra rim og remser til gode taler. Det gjorde dagen bedre.”

Er I så i mål her?

“Nej, vi skal da kæmpe for demokratiet. Senest havde vi ikke fået pladen fuld af valgtilforordnede til EU-valget, men med hjælp fra blandt andet jer, nåede vi i mål, hvilket for mig viser, at folk gerne vil demokratiet. Det er et sundhedstegn, at borgere tager den tjans, det er en folkelig forankring og det er et stærkt signal. Hertil kommer det aspekt, at vi i Danmark er så heldige, at valgsvindel ikke er et tema.”

Men hvad med demokratiets tilstand, hvis de unge ikke er med. Er det ikke et problem?

“Jo, det er et kæmpe problem, men der ligger altså en gensidig forpligtelse. For det første er meget politisk tænkning stadigvæk udtryk for det, som jeg vil beskrive som traditionel politisk tænkning, hvor de politiske organisationer stadig er i spil, som både dem der rekrutterer, inspirer og skoler fremtidens politikere, der så senere skal stemmes ind eller arbejde organisatorisk,” fortæller Christian Jørgensen og uddyber:

“Det er også dem, der skaber lidt amerikansk valgstemning, når partilederen kommer rundt i landet eller står på TV til store debatter, men vi mangler folket, når der afholdes vælgermøder, og det sidste er ærgerligt. Jeg ved, at mange af vores dygtige lærere gør alt, hvad de kan for at tale om demokratiet, og fra vi er ganske små lærer vi om valg, og bliver selv valgbare til elevråd og så videre, men det er ikke nok. En god ide, som jeg hørte om forleden, kom fra en kollega, der har en søn på efterskole i Kolding. Her arbejdede man med fiktive partier, roller og lignende, hvilket eleverne gik meget op i, og her opstod interessen for demokratiet. Men de unge må jo også råbe de unge op. Det sker lidt pt. med klimadebatten, som jo har ramt valgkampen, så det kan lade sig gøre.”

Så du mener, at der skal mere politik på skoleskemaet?

“Ja, det mener jeg, præcis som jeg mener, at privatøkonomi burde fylde endnu mere, så unge mennesker ikke forgældede sig med kviklån, før livet for alvor er i gang. Jeg ser desuden en stor generationskløft, som vi skal forsøge at nedbryde, fordi, at jeg ved, at mange af de mennesker som en gang var aktive spillere i en forening ofte vender retur til foreningen for at hjælpe, fordi man ønsker at give tilbage, hvilket vil sige, at vi skal have de unge på banen nu, så fremtiden ser lys ud,” siger Christian og fortsætter:

“Mange føler endda, at det var foreningslivet, der sendte dem på den rette kurs, dermed ikke sagt, at de var på vej den forkerte vej, men mere, at de værdier, som foreningsdanmark giver, styrker mennesker og demokratiet. Man kan også kalde det at finde det rette spor i tilværelsen.”

Men de unge?

“Du har en pointe. Hvis de unge ikke føler den samme forpligtelse, så opstår der problemer i det her, hvis man ikke kun skal være pessimistisk, kan man sige, at mange af de ældre mennesker, også bliver ældre, og dermed kan bidrage til demokratiet over en længere periode, så længe de er sunde og raske, men jeg ønsker naturligvis en spredning, en dynamik og unge mennesker, der vil deltage i samfundet på lige fod med tidligere generationer. Vi har behov for et samfund, hvor råd, bestyrelser og foreninger bliver bredt forankret, men jeg ser også lyspunkter, når jeg kommer rundt, så det er ikke alt sammen negativt”, fortæller Christian Jørgensen i denne omgang.

Vi mødes med Demokrati- og Borgerudvalgsformanden efter EP-valget for at få en reaktion på stemmeprocenten og i den forbindelse de unges engagement. Men Jørgensen har en kommentar, inden han går:

“Stem til EP-valget. Det er vigtigt, og din stemme styrker demokratiet”.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL