Forside Erhverv Christian Erikstrup er klar til at videreføre den gode stil i Pjedsted

Christian Erikstrup er klar til at videreføre den gode stil i Pjedsted

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Nogle lokale borgere har været nervøse, når nu en gammel kending som Kjeld Hindkjær har smidt skeen i gryden, men den “nye” kok lover, at alt bliver som før.

Udenfor forsamlingshuset er der et bevis på, hvem der har reageret her, det er et flot skilt, som pryder væggen. Der er ingen tvivl om, at det er nogle store sko som Christian Erikstrup skal udfylde, men han ryster ikke på hånden og er klar til at videreføre stilen og kvaliteten.

“Jeg kommer ikke til at lave så meget om, der kommer ikke nogle vildt skøre retter. Jeg kommer også til at lave de traditionelle danske madretter med smør og fløde, så jeg tror ikke folk bliver forskrækkede,” siger Christian.

Kjeld spøger på facaden, men Christian er klar til at holde fast i traditionerne. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Bredstrup-Pjedsted: Køkkenet og forsamlingshuset i Bredstrup-Pjedsted er langt fra ukendt territorium for 30-årige Christian Erikstrup fra Kolding. I tre år har han hjulpet Kjeld Hindkjær, der for nylig annoncerede, at han stoppede som kok i forsamlingshuset efter 25 år med grydeskeen i hånden og kokkehuen på toppen.

Der har været lidt vanskeligheder ved skiftet, men det er ikke noget, der bekymrer Christian.

Der har været nogle aflysninger, fordi nogle selskaber ville have Kjeld, det har jeg da respekt for. Mon ikke når jeg holder, nogen har det på samme måde“.

Desuden har folk også været vant til at bare kunne ringe til det gamle lokale forsamlingshus, også var der altid nogen, der tog telefonen. Det er der også kommet en løsning på, Christians kone er klar til at tage telefonen via omstilling. Det vil nok være en chok for nogle, men forsamlingshuset er ligeledes kommer på Facebook. “Den største forandring er nok måden, vi kan kommunikere på”, griner Christian.

Kultur for alle pengene. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Snart kan Christian slippe sit daglige job, og så står den på fuld tid i Pjedsted Kultur og Forsamlingshus. Han har oprettet firmaet Koldingkokken som står bag køkkenet i forsamlingshuset, både konen og Christian skal arbejde i firmaet. Tilsammen har de fire børn, så for dem er det en god adspredelse at blive boende i Kolding, så man kan hænge kokkejakken på knagen.

Det som Kjeld har bygget op var blandt andet en fuld bookingkalender, det giver Christian håb, fordi han udbygger egentlig bare konceptet lidt. “Vi har allerede taget ud til folk privat og tal om menuer og lavet konkurrence på Facebook.”

Med respekten for Kjeld og kunderne er jeg sikker på at den “nye” kok nok i løbet af kort tid bliver den “nye” gamle.

Følg forsamlingshuset lige her

https://www.f-i-c.dk/50-aars-jubilaeum
DEL