Christel Schaldemose kan i oktober fejre 14-års jubilæum som Europaparlamentariker. I 2006 overtog hun Henrik Dams mandat – og siden har hun holdt fast i Bruxelles, EU og det politiske liv. AVISEN satte hende i stævne på en café med udsigt til den mægtige parlamentsbygning.

Der er flere ting der er lukket for besøgende her i Bruxelles, så den første aftale om at mødes på Christels kontor i Europa-Parlamentet måtte flyttes ud i byen. »Det er faktisk ikke så tit jeg går på café«, fortæller Christel med reference til den aktuelle situation med corona.

Christel og jeg har mødtes et par gange tidligere, hun er nemlig opstillet i Region Syddanmark. I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget sidste sommer var hun også med i et panel af kvindelige kandidater til en debat for kvinder. Men selvom basen på Fyn i mange år har været skiftet ud med en hverdag langt væk hjemmefra, så husker Christel hvor hun kommer fra. Følger man med på hendes sociale medier kan man også se, at hun følger med i hvad der sker – også i Fredericia.

»Nu har jeg været her i 14 år. Det betyder også, at jeg har været her i perioder hvor EU har vist sine store muligheder, men også i perioder hvor EU har været meget presset. Jeg har set EU i sine største og sine sværeste stunder«, forklarer Christel. Det har nemlig været 14 meget begivenhedsrige år for EU som union og projekt.

»EU kan meget, det kan det. Men vi skal ikke blive til Europas Forenede Stater. Det er for mig at se især på det sociale område vi skal holde os til det EU kan og det landene selv er bedre til. Det gavner i hvert fald ikke danskerne. EU har et motto nu der hedder ”Forenet i mangfoldighed” – ja, det skal være i mangfoldighed. Vi skal være mangfoldige i vores måde at arbejde«, siger Christel.

Krisetid er EU tid

I løbet af de sidste år har EU været presset af flere større kriser. Der har været finanskrise, flygtningekrise, Brexit og nu også Corona. En af Christels observationer over de sidste mange år i EU handler netop om krisehåndteringen.

»EU var og er stadig et vigtigt samarbejde. Det samlede Europa. På mange områder betød det også, at vi fik forhindret problemer i vores nærmeste nabolande. Det var en stjernestund, at vi kom hertil«, forklarer Christel og fortsætter:

»Det går galt i 2007 og 2008 med finanskrisen. EU kommer under et kæmpe stort pres. En del af forklaringen var, at EU ikke havde reguleret tilstrækkeligt. Det var et politisk valg der fik katastrofale følger. Ud af det kom en krise der pressede og udfordrede samarbejdet«.

Krisen afslørede udfordringerne i samarbejdet

Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

»Der kom store problemer i Grækenland, problemer som vi snakkede om i årevis. EU var meget langsomme til at komme op i gear efter finanskrisen – og så ramte flygtningekrisen i 2015. Den afslørede også strukturelle udfordringer i EU-samarbejdet«, forklarer Schaldemose.

»Jeg synes personligt, at EU og EU Kommissionen tog fejl. Løsningen handler ikke om at omfordele flygtninge. Så kom Brexit, måske som følge af flygtningekrisen, men også fordi England i mange år har diskuteret det. EU blev brugt som redskabet. Brexit i 2016, en sag vi ikke er færdige med. Det påvirkede EU i årevis. Det er som om, at man ikke fik forstået udfordringerne. Havde man forstået dem tror jeg på, at man kunne have undgået en afstemning og dermed undgået Brexit«, fortsætter hun.

»Så kommer Corona som den næste store krise – og den efterfølgende finanskrise vi ser ind i. For hvert peak kommer der løsninger fra EU Kommissionen, der næsten altid er mere EU. Det synes jeg er den forkerte måde at se det på. Jeg har ikke set de løsninger. Jeg synes at de skiftende EU Kommissioner har været dårlige til at forstå kernen i udfordringerne og agere hurtigt«, siger Christel Schaldemose.

De fandt løsninger der så godt ud, men ikke noget der løste problemerne.

Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

»Gang på gang når der er krise, så synes jeg at EU Kommissionen håndterer det på en dårlig måde. Jeg ved ikke om det hænger sammen med, at de ikke er på valg. En statsminister er altid på valg og bliver derfor nødt til at have en feeling med hvad der rører sig i befolkningen. Det er ikke så tit jeg tror, at EU Kommissionen har den fornemmelse«, slår Christel fast.

Mindreværdskomplekser og langt væk fra borgerne?

Det leder direkte over i det næste spørgsmål på min liste. EU bliver tit skudt i skoene, at det er for stort, for langt væk og i virkeligheden ikke betyder noget for Danmark – udover selvfølgelig, at vi sender penge og politikere i retning af Bruxelles. Det kan godt føles som om, at EU og EU Kommissionen er langt væk, må vi forstå på Christel Schaldemose.

»Følsomheden overfor bevægelser i samfundet er væk. Jeg tror på, at en stor grund til at vi har en stor tillid til politikere i Danmark er, at det er nemt at starte et parti og komme i Folketinget. Har man en god idé, så kan man få taletid. De seneste års strømninger har vist at de øvrige partier følger med. Vi har set en klimabevægelse fra Alternativet og en naturlig skepsis på flygtninge- og indvandrerspørgsmålet fra Dansk Folkeparti. Når man har den følsomhed, så blivfer der skabt tillid. Vi repræsenterer borgerne, så det er en udfordring når EU Kommissionen fremstår som værende så langt væk fra selvsamme borgere«, forklarer hun.

»EU Kommissionen er faktisk valgt på en snørklet måde. Jeg ønsker ikke et direkte valg der, jeg ville bare ønske at de havde en større fornemmelse for hvad der rører sig. I min optik er de en elite der sidder på en super høj piedestal. Det første de brokkede sig over da Corona kom var var grænserne og ikke sygdommen. Det var som om, at de levede i en anden verden«, fortsætter Christel.

»Men når det er sagt, så synes jeg at vi har et fint system. Vi har et system hvor ingen har for meget magt«, slår Schaldemose fast.

En observation man gør sig hvis man jævnligt læser med i de ændringsforslag som Europa-Parlamentet skriver til lovforslag, så handler de meget om at styrke Europa-Parlamentet – og i hvert fald skal de have de samme oplysninger på samme tid. ”Samtidig” er et hyppigt brugt ord i ændringsforslagene, for det kan bestemt ikke accepteres hvis EU Kommissionen får det et par minutter før. »Det vidner om mindreværd«, fortæller Christel.

»Vi har så unikt et samarbejde i Europa, det er også derfor jeg kan ærgre mig over, at der er så mange udfordringer med at få det til at fungere. Der er så mange institutionskampe. Det er som om, at Europa-Parlamentet har noget mindreværd. Man bruger tit trusler, fordi man vil have mere magt. Det synes jeg er latterligt«, siger Schaldemose og fortsætter:

»Vi er en del af et system, der skal gavne borgerne. Europa-Parlamentet skriver gang på gang, at vi er de eneste der rigtigt repræsenterer borgerne. Det er for dårligt. For jeg synes da eksempelvis, at vores statsminister, Mette Frederiksen, på bedste vis repræsenterer borgerne når hun er til møder i Rådet«.

De interne kampe skygger for alt det gode vi laver

Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

»Det er derfor jeg har været her i 14 år. Jeg er i en position med udblik og indsigt i verden. Et sted hvor man har en stor indflydelse på hverdagsting for borgerne. Det handler om meget mere end interne kampe. Det handler om farlig kemi, om klimaudfordringen, digital omstilling og meget mere. Det er de ting vi burde fokusere på i stedet«

»Vi har altid været afhængige af verden omkring os. Når vi er med i EU, så er vi med ved bordet – og her skal de lytte til os. Men derfra til at acceptere alt der kommer, der er lang vej. Jeg har ikke det gode svar på hvordan man sikrer, at der bliver lyttet mere til borgerne fra EU Kommissionen, men jeg tror at man skal være varsom når man som medlemsland udpeger sin kommissær. Dem der sidder nu er generelt mere pro-europæiske end gennemsnittet. Det ved jeg ikke om er godt«, forklarer Christel.

Kernen er det indre marked og klimaet – og så skal EU ikke blande sig i det sociale

Tiden går stærkt i godt selskab – og med en presset politisk kalender var tiden næsten gået. Men kender man Christel og har fulgt hendes politiske mærkesager de senere år, så ved man også at det indre marked er noget hun har en mening om. »Det er kronjuvelen i EU«, fortæller hun.

»Det indre marked skaber arbejdspladser, vækst og udvikling. Gør vi det rigtigt, så kan vi klare os i den globale konkurrence. Det er det indre marked der gør, at jeg er tilhænger af EU. Det er meget vigtigt for mig, at vi har et fair indre marked – og det har vi ikke i dag«, siger Christel.

»Der er store problemer med social dumping og unfair lønkonkurrence. Dertil kommer en dårlig myndighedshåndtering når noget er unfair. Et af mine yndlingseksempler er slagteribranchen. Vi har udstationeringsreglerne, der som udgangspunkt er gode, men ikke hvis de bliver omgået«, fortæller Schaldemose og fortsætter:

»På et tysk slagteri havde man delt arbejdet op i 17 forskellige virksomheder, der alle leverede service. Det er en klassisk strategi til at undgå udstationeringsreglerne, for hvis der er tale om service er det ikke underlagt de regler. Det er bare klart for enhver, at et slagteri ikke er et servicested, det er et slagteri. Så hvorfor har vi ikke gjort noget ved det tidligere?«

Der er lang vej til et velfungerende indre marked, men det er nøglen til at forstå vigtigheden af EU

Christel Schaldemose, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Klimadagsordenen har fyldt meget i Danmark – og den gør det også i EU. De danske politikere så gerne, at der blev sat højere mål, men samtidig anerkender de bredt, at enhver EU-handling er bedre end ingen. Eksempelvis har Danmark et mål om 70% reduktion i 2030, hvor det tyder på at EU ender lige omkring 55%.

»Forurening kender ingen grænser. Det her går hen over alt. Det er også derfor, at vi skal gøre det her sammen. Desuden er det også et konkurrenceparameter. Klimaet er langt hen ad vejen fundamentet. Vi er ikke i mål, men vi er kommet et stort skridt på vejen«, forklarer Christel.

»EU er på mange måder med til at sætte standarden. Jeg mener, at vi kan vise klart, at der sker noget. Uden EU så tror jeg, at miljøet havde været dårligere stillet. Ikke nødvendigvis i Danmark, men i mange andre lande. Det går langsomt, men det er vigtigt«, fortsætter hun.

Hvor Christel Schaldemose ser et behov for et tæt EU-samarbejde på klimaområdet og på det indre marked, så er billedet et andet når samtalen falder på den sociale dimension der har vundet indpas i den europæiske debat. Blandt andet bliver der inden længe fremlagt et forslag til en fælles europæisk mindsteløn. »Det er den helt forkerte vej«, lyder det fra Schaldemose.

»De danske arbejdstagere bliver taberne, hvis det her forslag bliver til noget«, slår hun fast.

»Vi arbejder med Den Sociale Søjle, hvor man nu vil til at lovgive. Jeg er ikke den der typisk siger ”Hvad sagde jeg?”, men jeg sagde det. Det EU jeg kender, der skriver man en række principper – som jeg er helt enig i – men når man skriver et princip, så kommer lovgivningen bare lige efter. Det er ikke den rigtige vej frem«, forklarer Christel.

Der er ingen tvivl om, at vi kunne have talt længe om de mange store sager der rører sig i EU. Men tiden er fløjet afsted, det overskyede vejr er skiftet ud med solstråler på den flotte parlamentsbygning. Christels praktikant, Cecilie, når lige forbi til et billede – for Christels sociale medier er en god platform til at følge det daglige arbejde for et medlem af Europa-Parlamentet, for møder med journalister er en del af hverdagen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer