I sidste runde vandt FHK ude mod TMS Ringsted, her var Ringsteds karismatiske Cheftræner på bænken, men det får en pause. Han er nemlig testet positiv for Covid-19. TMS Ringsted skriver på deres hjemmeside:

Herreholdet er desværre blevet Corona ramt. Holdets cheftræner Christian Dalmose blev på sit håndboldjob som ekspertkommentator på TV3, desværre smittet af en kollega på et TV-job onsdag aften i Aalborg.

Christian lod sig selvisolere lørdag formiddag, da han blev orienteret af TV3 om den anden Corona smittet kollega – Søndagens test viste desværre at Dalmose var testet positiv. Christian har desværre været sammen med holdet til træning torsdag fredag.

Alle restriktioner overholdes herfra, spillerne testes i morgen tirsdag på 4. dagen og igen torsdag på 6. dagen.

Vi håber nu selvfølgelig på negative tests, og gør herfra holdet klar til lørdagens kamp mod BSH på hjemmebane. Hvis Dalmose ikke er klar, vil holdet blive ledet af Ass. træner Mikkel Tønners og en endnu ikke navngiven medtræner.

TMS Ringsted

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer