Forside Fredericia Chanett fortalte den gode historie om Jobcenter Fredericia

Chanett fortalte den gode historie om Jobcenter Fredericia

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Det er ikke ofte, at der bliver fortalt gode historier fra Jobcenter Fredericia, omend der helt sikkert er rigtig mange af dem. En af dem der har en god historie er Chanett, der her til eftermiddag fortalte medarbejdere ved Fredericia Jobcenter om hendes gode historie.

Jeg vidste ikke helt hvad det var der ventede. Jeg havde fået en kort beskrivelse i invitationen, men formatet og personen anede jeg ikke ret meget om. Jeg blev overrasket, men på den gode måde. Chanetts historie er både vild, men også vildt rørende.

Hun startede med, at tage medarbejderne fra Jobcenter Fredericia med på en rejse, en rejse tilbage igennem hendes liv. Hun er født og opvokset i Børkop og Fredericia, men det er ikke her hele hendes historie for alvor starter.

Overfaldet hvor der ikke skete noget

Det helt store vendepunkt for Chanett blev en episode med en ældre skizofren herre på hendes arbejde som psykiatrisk sygeplejerske.

“Den ældre herre havde skiftet medicin i en periode hvor jeg var væk, og jeg fulgte selvfølgelig grundt op i patientjournalen. Da jeg vil smøre ham med de nye cremer, så slår han ud efter mig, men rammer heldigvis ikke. Der sker absolut intet i situationen, men alligevel kunne jeg ikke sove da jeg kom hjem. Jeg kunne ikke forstå hvad der foregik. Der gik flere dage uden søvn, før jeg søgte læge”, fortalte Chanett.

Mødet med lægen viste sig at være altafgørende. I lægens telefontid forsøger han, at finde frem til hvad det nu egentlig er der sker. Selv vidste hun det jo ikke, men alligevel fandt han vejen ind til den hændelse på Chanetts arbejde.

Mødet med Jobcenter Fredericia og en fantastisk sagsbehandler

På livlig vis fortæller Chanett hendes historie. Hun tager de fremmødte med på hendes rejse, med på hvilke tanker hun gjorde sig. En af dem der ændrede hendes liv var Jette fra Jobcenter Fredericia.

“Jeg sidder på en gang på kommunen, totalt svedende i hænderne. I min familie har man ikke noget med kommunen at gøre. Jette kommer ud fra sit kontor, ‘Giv ej en mand en fisk – giv ham en fiskestang’ stod der på en stor plakat. Hun skulle sgu ikke hjælpe mig, jeg ville have fisken – ikke en fiskestang”, fortæller Chanett.

“Jeg blev mødt hvor jeg var. Jeg var helt nede i kulkælderen, mit liv var væk. Jeg havde det mildest talt ad helvedes til. Jeg tror virkelig selv, at jeg er ved at blive skør af det her. Men Jette hun trøstede mig, hun manede mig til ro”, fortsætter hun.

“Hun prøvede på at få paragrafferne til at passe på mig, frem for at få mig til at passe på paragrafferne”, lyder det fra Chanett.

“Jette hun stod ved min side. Hun sørgede for, at jeg var en af de privilegerede borgere, hvor det var mennesket og ikke de penge jeg var værd. Hun skal ud og være den, som hun gerne vil, men vi skal sikre at det er i rammer, hvor vi mindsker tilbagefald. Jeg er helt sikker på, at det er sådan Jette tænkte”, lyder det videre.

Flere sammenbrud

Chanett kom videre. Hun fik uddannet sig yderligere, hun fik scoret et godt job. Men det braste for hende. Hun kunne ikke holde til det – og så ville hun ikke acceptere, at hun var syg. Chanett kunne ikke affinde sig med tanken om, at hun ikke er som alle andre.

Ved det tredje sammenbrud ville hun ikke sygemeldes igen, men hun ville gerne have hjælp. Chanett ender på Arbejdsmedicinsk Klinik, der konstaterer svær arbejdsrelateret stress, men psykologen her ser noget mere; han får sendt hende til regional behandling for PTSD.

“‘Chanett, nu må du tage dig sammen. Du er psykiatrisk sygeplejerske, hvordan kan du gøre det her imod dig selv’, sagde de på PTSD-afdelingen, men jeg troede bare jeg skulle hvile mig, og så skulle det nok gå over. Men det gjorde det jo ikke”, fortæller Chanett.

“Jeg er blevet mødt med tillid, medfølelse og støtte. Mere kan man ikke bede om som menneske. Jeg blev mødt med forståelse lige fra starten. Jeg har haft brug for et forløb, der strakte sig over tid – og det er fordi jeg selv havde brug for tid, før alvoren gik op for mig”, fortsætter hun.

Men Chanett kom ud på den anden side. Hun fik den hjælp hos Jobcenter Fredericia som hun havde brug for, hun fik den hjælp der gjorde, at hun den dag i dag lever et (næsten) helt almindeligt liv med et arbejde – godt nok på flekstid. En rørende fortælling, der virkelig viser bagsiden af medaljen, men samtidig viser at Jobcenter Fredericia ikke er så forfærdeligt, som det ofte får skyld for.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce