Af Cecilie Roed Schultz, medlem af Fredericia Byråd og Næstformand i Børn- og Skoleudvalget

Gennem de sidste år er der endelig kommet fokus på børneområdet. Pædagoger deler billeder, hvor de fortæller hvor mange børn de er alene med, forældre går på gaden og demonstrerer for minimumsnormeringer og 10´ernes forherligelse af inklusion (nærmest for enhver pris) er endelig noget mange sætter spørgsmålstegn ved, ligesom forældre har forsøgt at forklare hvilken knibe de står i, når der indføres lukkedage i institutionerne, fritidsordninger lukker (som følge af de lidt længere skoledage der kom med skolereformen) og arbejdsmarkedet bare ikke er gearet til, at ansatte også kan have børn der er hjemme, skal passes og have omsorg.Men de politiske handlinger er generelt udeblevet over en bred kam.

Mens Enhedslisten i nogle kommuner, eksempelvis Fredericia, er lykkedes med at få øget investeringerne i alt fra legepladser og tidssvarende toiletter til flere pædagoger i daginstitutionerne og to-voksen-ordninger i folkeskolerne, har andre kommuner valgt til at skære ned på områderne. Serviceloftet er en stor del af forklaringen på, at træerne ikke får lov til at vokse ind i himmelen i kommunerne – heller ikke de steder hvor der forbedres. Der er ganske enkelt alt for langt fra den nuværende virkelighed, til et niveau der er forsvarligt. 

Hvad der er pædagogisk forsvarligt, er en sværere størrelse at måle på. Normeringer er det første de fleste vil nævne. Men lad os parkere denne (vigtige!) debat for en tid, selv om kravet om opdelingen af børnene i mindre grupper, igen minder os om udfordringerne med normeringerne. 

I disse corona-tider hvor daginstitutioner og skoler er begyndt at åbne gradvist igen, taler vi mest om hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Og her er der (også) plads til forbedringer!Der er kommet anbefalinger, som er til at tage og føle på. Der er krav, daginstitutioner og skoler skal leve op til, hvis det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt at opholde sig der.

Det er ikke kun imens corona er en virus vi er opmærksomme på, at dette bør efterleves. Mange af disse anbefalinger bør være rammerne omkring børnene altid. For alles skyld.Hvornår satte vi sidst spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at børn (og personale) i daginstitutioner så ofte er syge?

Noget af det mest konkrete, er kravene om antal kvm pr barn. Vuggestuer skal nu have 6 kvm pr barn og børnehaver 4 kvm pr barn. Det er ikke muligt at leve op til ret mange steder! Derfor har nogle kommuner lejet telte, spejderhytter mm, for at sikre tilstrækkeligt areal og der planlægges med at skiftes til at være inde og ude. Andre kommuner har regnet ud hvor mange børn der er plads til i institutionerne og tilbyder så kun dét antal pladser. Et eksempel fra København er en institution med 72 indskrevne børn, som meldte ud til forældrene, at de havde mulighed for at byde 11 børn velkommen tilbage. De resterende måtte fortsat passes hjemme. Først til mølle…

Et andet konkret krav er vask af legetøj. Nogle pædagoger må være brudt ud i spontane latter, da de læste, at legetøj skal vaskes hver anden time. Hver dag. Noget der er mere almindeligt at nå en enkelt gang om året.Kan vi ikke tillade os at forvente, at samfundet stiller nogle rammer til rådighed, hvor vi er lidt tættere på det, der er sundhedsmæssigt forsvarligt? Ikke kun nu – men helt generelt?

Vilkårene har i mange år været sådan, at børn blev sendt i daginstitution eller skole – også selv om de var halvsløje. Nogle børn har nærmest kroniske 11-taller under næsen i halve år af gangen. Pædagoger og lærere er vant til børn der får feber over middag, fordi børnene er sendt afsted med en skefuld børnepanodil i kroppen, som har taget toppen af feberen først på dagen.Så længe så mange halvsyge børn kommer afsted, er det en stort set umulig kamp der kæmpes i institutioner og skoler, for at stoppe smittespredning.Nu skal børn med sygdomssymptomer holdes hjemme til de er raske + 48 timer ekstra uden symptomer. Får de konstateret covid-19, skal de være i karantæne hjemme i mindst 14 dage + 48 timer uden symptomer.Og det hænger meget dårligt sammen for børnefamilierne i Danmark, hvor de ringe vilkår for forældre på arbejdsmarkedet nu også udstilles. Vi har nemlig kun ret til 1 eller 2 dage hjemme med det syge barn af gangen, uanset hvor længe barnet er sygt. I Sverige må forældre være hjemme med 80 % af deres løn i 120 dage om året, hos et sygt barn (pr barn). I Norge og Tyskland har man ca. 20 dage om året pr barn.Ovenstående er ikke nye problemstillinger – de er blot blevet tydeligere under corona-pandemien.

Måske var det nu der skulle slås et slag for bedre forhold ved sygdom – både når det gælder forebyggelse og når det gælder tilfælde hvor sygdommen rammer.

Epidemier og pandemier vil fortsat komme og gå. Det her slutter ikke med corona – men lad det blive startskuddet til en kamp for bedre vilkår for børn, personale og forældre.

1 KOMMENTAR

  1. En kæmpe overraskelse at Cecilie Roed Schultz og Enhedslisten kæmper for bedre vilkår til børn, det må man sige. Det er noget nyt.

    Hun plejer ellers kun at kæmpe for de ældre og sosu assistenterne, handicapede, ledige, førtidspensionister og meget mere.

    Kirsten Cordtz har været en massiv synlig politiker i hjælpen til assistere på området, med fokus på de ældre, ledige, handicapede osv.

    Det har næsten været for meget vi har hørt til Kirsten Cordtz, hun har vist, at hun om nogen har hjertet for de grupper.

Leave a Reply