Casper Ulrich Bjerre Mortensen gjorde i weekenden comeback for FC Barcelona håndboldherrer i Champions League-kampen mod Zagreb. Fredericia AVISEN har talt med stjernespilleren om håndboldlivet, gennemoptræningen, comebacket og FHK.

Inden weekendens CL-kamp havde Casper Ulrich Bjerre Mortensen været ude i hele 398 dage. Da han blev skadet var han på sit højeste niveau i håndboldkarrieren. Nu er han tilbage, og det er helt fantastisk fortæller han.

Film: FC Barcelona

“Jeg havde trippet hele ugen og haft sommerfugle i maven – nu var det tid. Vores træner havde sagt til mig, at kampen mod Zagreb kunne være en god mulighed for comeback, så jeg glædede mig sindssygt til at spille den kamp. Jeg havde dog stadig i ugen op til et stort fokus på at træne godt og finde min timing frem igen. Det var magisk at komme på banen igen,” lyder det fra Casper U.

“Da vi kom ind til opvarmning var hallen allerede godt fyldt. Da jeg rørte gulvet råbte fansene mit navn fra tribunerne. Det var stort. Jeg startede på bænken, og da træneren kom hen til mig for at sende mig på banen gav han mig en krammer og ønskede mig held og lykke. Jeg blev tiljublet og klappet ind. Det var stort. Jeg har knoklet for denne dag i 398 dage, så det var store følelser, der løb gennem min krop, da jeg rørte halgulvet igen,” fortæller Casper Ulrich Bjerre Mortensen.

Når man er i gennem så mange dages genoptræning, hvordan finder man så motivationen undervejs?

“Jeg synes, at der er mange ting i det. Den største motivation var nok, at jeg var på toppen af min karriere, og var lige blevet kåret som den bedste mandlige spiller i Champions League. Det var nok motivation til at komme tilbage,” siger Mortensen og uddyber:

“At det så skulle tage 398 dage, og timevis af genoptræning, tidlig morgen, dag, aften og næsten nat, det havde jeg ikke regnet med. Men det kulminerer, når man ser, at man er på vej tilbage. Jeg vil faktisk give basketspilleren Kobe Bryan ret, når det kommer til skader. Det er pissehårdt, urimeligt og flere gange tænker man, at man ikke kan mere, men man gør det alligevel. Jeg har lært meget af mine skade.”

Nu er du tilbage, frygter du at blive skadet igen?

“Jeg tror, at alle lyver, hvis de ikke frygter at blive skadet igen. Omvendt så føler jeg også, at jo flere træninger og flere kampe, jeg får i benene, jo mere tryg bliver man i det hele. Jeg startede med at træne med andetholdet i januar, og i februar med førsteholdet. Det er gået godt. Jeg føler, at jeg er godt med, knæet har det godt og når jeg spiller kampen mod Zagreb, som jeg gjorde, så havde jeg både speed og gode hop. Det føles godt. Det er den største sikkerhed, man kan føle. Knæet var heller ikke varmt eller hævet. Det er måske ømt, men på den gode måde, så jeg har det godt,” siger Casper og fortsætter:

“Jeg har også haft gode folk omkring mig udenfor banen. Det er vigtigt, at man har nogle folk tæt på sig, når man går med en milliard tanker i hovedet. Det har jeg haft, og det er jeg taknemmelig for.”

Hvordan var det at se Spanien vinde EM?

“Det var godt. Jeg vil da helst have set Danmark gå hele vejen, men når det ikke skete, så var det godt, at et hold som Spanien vandt. Vi havde jo fire spillere med fra Barcelona også. Det er sundt for sporten hernede, at den fik lidt medieomtale, så det ikke bare er fodbold og basketball 365 dage om året. Desværre døde Kobe Bryan på tragisk vis samme nat, så det blev en notits i medierne,” siger Casper og fortæller om den spanske spillestil:

“Spanien er et stærkt hold, og det var en fornøjelse at se en anden og mere lækker form for håndbold. Der har gennem mange år været et stort fokus på fysik, og det at alle håndboldspillere skal være to meter høje, og alle bagspillere skal kunne skyde langt ude fra, samtidig har man glemt det tekniske aspekt. Derfor synes jeg, at det var en fornøjelse at se Spanien, der har en playmaker, der ikke er den største mand fysisk, men hans håndboldhjerne gør ham til en fornøjelse at se. Dertil kommer, at når to tekniske hold som Spanien og Kroatien når finalen, så var det udtryk for noget nyt. Det var to tekniske hold, og ikke bare dem, der leverer de hårdeste skud mod mål. Det var inspirerende.”

Hvad med dig selv og landsholdet er det et mål nu?

“Selvfølgelig er det en ambition, men nu skal jeg lige retur på banen efter min skade, få kampene i benene og vise mit værd. Jeg ved fra landstræner Nikolaj Jacobsen, at der måske er mulighed for at komme tilbage i april, hvor der er landsholdssamling. Det har vi talt om, at hvis alt går vel, så er det min gulerod. Men først skal jeg spille godt i klubkampene, og så er OL mit mål. Det gik jo OK sidste gang, vi var til OL,” siger OL-guldvinderen og griner, inden han fortsætter:

“Jeg skylder samtidig Barcelona rigtig meget. De har vist mig stor tillid, og jeg har været ude hele 2019. Jeg vil give alt, hvad jeg har tilbage, og spille alle de kampe jeg kan i 2020. Sammen med mine holdkamerater vil jeg kæmpe for at CL-trofæet havner i klubben. Det er den store målsætning. Når du spørger til fremtiden, så vil jeg mene, at jeg har mange gode år i mig endnu. Jeg er kun 30 år, og en fløjspiller kan jo blive ved længe – tænk bare på Lars Christiansen.”

Jeg ved, at du følger FHK tæt. Hvordan ser du fredericianernes spil til dato?

“FHK spiller godt. Jeg synes, at FHK har et ungt og spændende hold. Holdet er dog meget afhængig af, at Kristian Stoklund skal præstere. Jakob Mikkelsen gør det også godt i nogle kampe, falder ud i andre, men generelt er han en spændende spiller, der kan skyde, men også gå ud af i banen. Klubbens to keepere gør det også godt, og skiftes til at have dagen. Så grundlæggende synes jeg, at FHK gør det godt med det, klubben har. Klubben bygger på et godt fundament, og spiller efter nogle af de dyder, som jeg da jeg spillede i klubben, men man mangler stadig lidt for at komme opad i rækken. Til næste sæson har FHK lavet en god signing i Nicolaj Nørager. Jeg har joket med Matias Helt om ham. Han er jo en ung kopi af Helt. Derfor spurgte jeg også Matias om det var hans lillebror, siger Mortensen og griner, inden han slutter:

“Når alt det er sagt, så bliver det spændende at følge FHK. Jeg er sikker på, at der venter mange gode ting for klubben og fansene. Men holdet skal ikke være afhængig af en eller to spillere. Man kan ikke altid regne med, at Kristian Stoklund laver 10 mål. Jeg havde håbet, at holdet havde fået lidt flere point nu, men det er svært. Man skal huske, at holdet er nyoprykker. Det tager tid, og jeg er sikker på, at det nok skal komme.”

Skriv et svar