Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki er på vej til sin første Grand-Slam titel ved Australian Open. Tidligt i morges spillede hun sig i finalen i den store turnering. Vi har taget en snak med EGIF Tennis om Wozniacki og hendes effekt på medlemmerne.

MELBOURNE, AUSTRALIA – JANUARY 25: CAROLINE WOZNIACKI (DEN) during day eleven match of the 2018 Australian Open on January 25, 2018 at Melbourne Park Tennis Centre Melbourne, Australia. (Photo by Chaz Niell/Icon Sportswire) TENNIS: JAN 25 Australian Open

Den første vi fanger på telefonen er formand for EGIF Tennis, Hans Martin Brøndum. Hans Martin er en stolt formand, der kan berette om medlemsfremgang over de seneste år, selvom man på landsplan ser tilbagegang.

“Man ser en stagnering og måske endda let tilbagegang på landsplan, så jeg glæder mig over, at vi er vokset” lyder det fra formanden i EGIF Tennis.

(Foto: DGI )
Talentarbejde er altafgørende

Team Danmark spår, at Caroline Wozniacki er en afgørende faktor for, at dansk tennis kan fastholde og tiltrække ny medlemmer rundt om i klubberne. Det er især arbejdet for talentudvikling Team Danmark fremhæver som en vigtig faktor for, at tiltrække unge mennesker.

“Jeg tør ikke spå om, hvordan medlemstallet havde set ud, hvis ikke vi havde haft Wozniacki-effekten. Jeg tror, at hun gør en kæmpe forskel. Jeg kan mærke på vores spillere fra ung til gammel, at de følger med og lader sig inspirere af Caroline” udtaler Hans Martin Brøndum.

“Vi har udvidet vores tilbud til de unge spillere. Der har været behov for flere træningstider – også i vintersæsonen. Hvis vi skal fastholde dem, har vi brug for faste træninger året rundt” fortsætter formanden.

Det er dog ikke altid lige let for EGIF Tennis at opretholde de nødvendige træningstimer:

“Vi har ikke en tennishal, som vi kan benytte i vintersæsonen. Derfor er vi nødsaget til, at leje os ind i de lokale skolehaller. Men det har vist sig at være en succes for de unge, at kunne træne i vinteren også” lyder det fra Hans Martin Brøndum.

Caroline Wozniacki spiller finale lørdag morgen kl. 9:30 mod verdens nummer 1, Simona Halep. Kampen er udover en Grand-Slam finale en direkte kamp mellem de to om 1. pladsen på Verdensranglisten.