I samarbejde med VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), har Aarhus Kommune og Carlsberg lavet en indsats på Aarhus Universitet, som er blevet brugt til at undersøge unges alkoholvaner. Målet med indsatsen er at skabe en mere ansvarlig alkoholkultur blandt de studerende og reducere det risikofyldte alkoholforbrug.

Undersøgelsen peger på, at unges alkoholindtag kan påvirkes med relativt simple indsatser.

”Jeg kan godt forstå, hvis nogen undrer sig over, hvorfor mon Carlsberg var med til at støtte undersøgelsen om lavere alkoholforbrug, men vi har faktisk en ambition om at sikre nul uansvarlig alkoholindtag. Den gode nyhed for os er, at undersøgelsen viste, at man faktisk kan ændre alkoholkultur med ret enkle midler,” siger Kasper Elbjørn til AVISEN.nu

500 studerende var med i forsøget. De studerende fik et link til informationsmateriale om alkohol og undervejs i indsatsen tre SMSer med påvirkende budskaber og resultatet blev, at de drak 17 procent mindre alkohol den måned.

Hos Carlsberg er man glad for at have været med, og mener, at resultatet viser nødvendigheden af flere alternativer til alkohol, og mere information om de alternativer, der allerede er.

”Vi er helt sikkert blevet klogere på, hvordan vi kan nå ambitionen om nul uansvarligt alkoholindtag. Vi ved nu, at man kan gøre unge studerende mere bevidste om de alkoholfri alternativer, vi tilbyder, på ret simple måder, og det selvfølgelig vigtigt for et bryggeri, der satser stort på at brygge gode alkoholfri alternativer til de traditionelle øl, siger Kasper Elbjørn.

Projektet kørte i forbindelse med studiestart på Aarhus Universitet i efteråret 2019.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer