Efter mange svære overvejelser har Carlsberg valgt at aflyse J-dag på grund af coronaviruset. Begrundelsen er at man ikke ønsker at bidrage til at mennesker stimler sammen unødvendigt.

I mange år har en af de helt store bytursdage været J-dag, hvor beværtningerne er fulde til randen af glade gæster, der fejrer frigivelsen af juleøl. Traditionen er blevet meget stor i Danmark, og derfor er det med stor beklagelse at Carlsberg endelig er nået frem til af aflyse begivenheden.

»Jeg vil godt understrege at vi fastholder J-dag som juletradition. Men i år er vi desværre nød til at se realiteterne i øjnene, og det er altså en situation med en pandemi. Så den velkendte ‘snestorm’ hvor sneen falder og vores juleøl bliver delt ud, den kommer altså ikke i år,« siger Kasper Elbjørn der er informationschef i Carlsberg.

Elbjørn håber på at folk vil fejre J-dag på en anden måde. Han er klar over at restaurationerne er blevet hårdt ramt af coronakrisen, og at J-dag er en af de store dage for dem.

»Vi har jo brygget juleøl som vi plejer, så de er der. Vi har også sendt juleøl afsted til Grønland som en del af traditionen. Men alle er nød til at tilpasse sig de begrænsninger coronakrisen kaster af sig. Vi vælger så at tage konsekvensen af situationen og opfordre alle til finde andre måder at fejre J-dag på,« uddyber Elbjørn.

Den store fest kl. 20.59 er således udskudt til næste år.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer