Hr. Henning Troelsen, fra SF argumenterede i et læserbrev d. 5. oktober 21 for at placere et uddannelses campus i Erritsø.

Liberal Alliance giver Hr. Henning Troelsen fuldstændig ret.

Ideen med placeringen i kanal byen, på en af de dyreste grunde i byen, er som taget ud af TV serien fint skal det være. Det viser, at det nuværende byråd fortsætter i samme spor, med alt for dyre projekter så som teateret og andre ikke primære kommunale opgaver. Det nuværende byråd udstiller sig som totalt blottet for visioner og langtidsplanlægning.

Byrådets hovsa løsninger og selvros præger både det vedtagne budget for 2022 og valgkampen generelt.

Vii Liberal Alliance giver gerne byrådet lidt hjælp, så de kan lære at fremtidssikre. Lære at spare penge og samtidig byudvikle.

Liberal Alliance foreslår Campus placeres i Erritsø tæt ved de eksisterende uddannelsescentre. Liberal Alliance foreslår et studie miljø med mulighed for ungdomsboliger, der passer med de studerendes økonomi.  Der skal være stor bredde i uddannelserne, lige fra universitet til specialarbejder skole. I Liberal Alliance mener vi, at der skal fokuseres, så alle kan være med, lige fra opklassificering af ledige til internationale studerende på universitets niveau.

En stor del af de danske arbejdere er specialarbejdere. Uddannelser inden for de mange områder og fag der bruger håndens særlige evner bør etableres, ligesom procesteknolog, mekanikker og lignende uddannelser også skal i fokus.

I Liberal Alliance vil vi arbejde på, at der på universitets niveau kan tiltrækkes uddannelser og forskning i bl.a. ingeniør, design, entreprenørskab, IT, kommunikation og erhvervsøkonomi, sprog, robotteknologi og meget andet. Fredericia bør tiltrække studerende og forskere fra hele verden til et internationalt tværfagligt miljø, der i samarbejde kan danne et nyt ” Silicon Valley”, hvor der fokuseres på alt, lige fra håndens arbejde til tænke tanke.

Et samarbejde med iværksættere (Videnparken), erhvervsorganisationer og udannelsesinstitutioner i ind- og udland, kan med Fredericia’s placering, laves til et kraft centrum.

Transport fra Banegården til Campus Fredericia bør foregå med miljørigtig transport.

Med placering udenfor volden, belastes bymidten mindre med trafik, miljøet skånes, trafiksikkerheden mod Erritsø forbedres og støjproblemer minimeres. Samtidig vil Fredericia få de skarpeste hjerner tæt på.

Vi i Liberal Alliance forslår, at der laves en lokalplan for området. En 10 års plan for det endelige projekt og en igangsætning inden for 6-8 mdr. med en økonomisk partner.

Liberal Alliance vil fokusere på samspillet mellem bosætning, erhvervslivet og uddannelser. Liberal Alliance ønsker et konstant udviklende miljø også i kommunens yderkanter.

Poul Rand,

Borgmesterkandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget 2021.