Camilla Pytlick skiftede før denne sæson til Fredericia Håndboldklub. Hun træner stadig med i Odense, og ja hendes efternavn lyver ikke, faren er tidligere landstræner Jan Pytlick. På søndag spiller Fredericia Håndboldklubs bedste damer hjemme mod Vendsyssel Håndbold. Vi spurgte Camila om opstarten og den første hjemmekamp.

”Jeg glæder mig til at komme i gang med sæsonen. Det er altid spændende, når man kommer til et nyt hold. Vi er ved at lære hinanden at kende. Jeg tror altid, at man går og venter på at komme i kamp, som spiller. Jeg kan mærke, at træningen er til for at man skal vinde om søndagen. Gejsten er der på en anden måde nu”.

Hvordan har den første tid i Fredericia været?

”Jeg er blev modtaget rigtig godt. Jeg kommer fra GOG, hvor familien har været i fokus, så jeg tænkte, at det var en anderledes klub. Men Fredericia minder meget om GOG. Klubben tænker meget på sine spillere og omgivelser. Man kan mærke, at alle er der for en og klar til at hjælpe,” siger Camilla og fortsætter:

”Træningen har været god og intensiv. Der har været et par skader i opstarten, men vi rykker bare sammen i busssen og tager den derfra. Vores træningslejr i Tønder var god, både med de sociale aktiviteter og vores træningskampe.”

Hvad byder du ind med i spillet?

”Jeg vil gerne spille noget anderledes end holdet er vant til, jeg har meget at leve op til. Jeg kommer med en ung tankegang til spillet, jeg skal styre spillet og tage vare på en masse ting. Det glæder jeg mig til, og så kommer jeg med et godt kontraspil. Farten fra GOG vil jeg gerne tage med i spillet.”

Camilla Pytlick og resten af holdet spiller på søndag kl.16.00 i thansen.dk ARENA. Der er fri entré.