Der var nok mange, der ikke kunne forestille sig, at den hyggelige Cafe Mair’s i Gothersgade stadig ville ligge her i dag, da den åbnede i 2013. Musikken leveres stadig af den østrigske radiostation Superfly, Eva har begge fødder plantet på jorden, og maden er gennem årene blevet mere koncentreret om miljøet.

Det har ellers været en travl uge forud for fødselsdagen, Black Friday og Julemandens ankomst skød weekenden i gang med en fyldt Fredericia midtby. Søndag inviterede Cafe Mair’s deres gæster på bobler, og de kunne nydes allerede af de første gæster som kom til brunch.

Eva har fået flotte roser i forbindelse med både sin egen og cafeens fødselsdag. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Dagen stod på flere ting for at skabe hygge, de to lokale spillemænd Søren Bigum og Morten Hinkler havde deres instrumenter med til stor fornøjelse for de spisende gæster. Desuden blev der budt på en noget anderledes konkurrence om søndagen, hvor man skulle skrive sit navn bag på kvitteringen, så kunne man vinde et gavekort svarede til det man havde spist og drukket for.

Udsmykningen er moderne og hip på Cafe Mair’s. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

“Der var ikke mange, der troede på, at vi stadig ville være her på hjørnet i dag. Jeg har da også haft min tvivl undervejs, det kan da være svært nogle gange. Men vi har jo vores dejlige stamkunder, der støtter os hele året, det er vi meget glade for”, siger Eva Mair.

Læs mere om Eva Mair i denne artikel fra serien Ugens Kurt.

Eva og hendes mand Thomas elsker at dykke og opleve verden, når de kobler af og har fri, kufferten er ved at være pakket, den 8. december rejser de mod varmere himmelstrøg end Fæstningsbyen kan præstere. Turen bliver lidt spontan, da der indtil videre kun er købt enkeltbillet til Thailand. Selvom ikke meget er planlagt, skal både Vietnam og Cambodia besøges. Der skal være tid til se på den anden side af vandspejlet samt smage og opleve den lokale mad.

Mens Eva og Thomas er i Thailand kan fredericianerne varme sig på byens stærkeste gløgg. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

“Vi holder jul et sted derude, jeg kan godt lide ikke at have nogen planer. I hverdagen er der en fast plan hver dag, det bliver rart at komme ned i gear. Vi finder inspiration uanset, hvor vi er, jeg er nok lidt miljøskadet, jeg kan ikke gå ud at spise uden at lægge mærke til alt muligt”, afslutter Eva.

Tillykke til Mair’s og hele teamet.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/avis13.pdf?87

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her