Fredericia Byråd afholdt tidligere mandag aften et online-byrådsmøde. Her skulle de tage stilling til en stor ansøgning om lån til en række anlægsprojekter der skal fremrykkes for at holde hånden under beskæftigelsen. Her slog flere byrødder fast, at projekterne skal ende hos lokale håndværkere – og helst de mindre af slagsen.

“Vi har arbejdet enormt hurtigt i økonomiudvalget. Forvaltningen skulle komme med et så færdigt forslag som man kan på så kort tid. Det der har været vigtigt er, at vi skal skabe arbejdspladser nu og her. Vi ved at der siden starten af marts er små 500 nyledige i Fredericia. Det er af afgørende karakter, at vi kan skabe arbejdspladser nu og her. Det kommer os selv til gode”, indledte Borgmester Jacob Bjerregaard.

Susanne
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det er godt at vi nu kan få lov at bruge flere penge og få folk i arbejde. Derfor er jeg også glad for, at det er mindre projekter, så de små håndværkere lokalt kan byde ind”, lød det blandt andet fra Gruppeformand i Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, der satte tyk streg under, at der skal være tale om lokal arbejdskraft.

https://demezamode.dk/

“Det er utroligt mange penge vi taler om, så det er vigtigt vi tænker os om. Jeg sidder ikke i økonomiudvalget, så jeg er ikke helt inde i det. Det der har været min bekymring er, at når vi pludselig lukker så mange penge på banen indenfor et år, er det efterspurgt af den lokale håndværkskreds?”, sagde byrådets løsgænger, Karsten Byrgensen, spørgende.

Christian Jørgensen, Venstre. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Jeg er helt enig i det massive fokus som Karsten har på den lokale beskæftigelse og de mindre virksomheders muligheder”, fulgte Venstres Christian Jørgensen op.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer