Af Karsen Byrgesen, Nye Borgerlige, byrådsmedlem i Fredericia Kommune

Som byrådsmedlem er jeg tryg ved, at vores frontkæmper for byens borgere Jesper Gottlieb, igen og igen tager teten. Det er en opgave, der tager form, når fronterne er trukket op, og der er ”noget på spil”. I virkeligheden refererer borgervejlederen til byrådet. Derfor vil alle forhold af særlig karakter blive forelagt, men nej. Ikke i denne sag.

Det er specielt, at der overhovedet er brug for en borger vejleder. Det burde være ligetil. Altså en tur på den kommunale såkaldte borgerservice, eller dybere ind i en af afdelingerne. Reglerne er relativt klare og enhver beslutning, burde kunne indgås i overensstemmelse. Helt så let går det ikke, og det er derfor Jesper bevæger sig i et område, hvor der altid er ”skarpe” kanter.

Borgervejlederen er som en lus mellem to negle, og det giver derfor god mening, at han refererer til byrådet. Men gør han også det? Den nye fortælling i Fredericia balladen fortæller en meget uskøn historie, der handler om, at Jesper Gottlieb har modtaget èn over næsen af det ”lille byråd” altså Det såkaldte Økonomiudvalg. Den slags skal jeg som byrådsmedlem læse om i byens aviser! Jespers rettigheder er blevet krænket, og en lille eksklusiv klub i det lille byråd har nok engang sat demokratiet ud af spil og ekskluderet byrådet fra indflydelse. Dårlig ledelse fører til uro og ballade, og vi har ikke set andet end uro og ballade i de sidste tre år. Skandalerne er så mange, at en oplistning ofte ender med, at der glemmes et par stykker. Det er let at pege på vores kommunale forvaltning i de mange og dybt beklagelige og helt unødvendige sager. Sandheden er imidlertid, at den politiske ledelse igen har svigtet. Håndteringen af personalesagen der beklageligvis men forståeligt, er blevet offentlig ejendom vidner om slingrekurs og mangel på forudseenhed. Som tidligere personalechef, er det min vurdering, at sagens samlede behandling udtrykker et ”godt” eksempel på dårlig håndtering. Det er et meget alvorligt skridt at tage, at meddele en skriftlig advarsel og jeg har svært ved at se, hvorledes Jesper Gottlieb fortsat kan finde motivation i at agere i et miljø der syntes fjendtligt. Arbejdsglæden og tilliden til ”systemet” må have lidt et stort knæk. Og slutteligt, var grundlaget for påtalen i orden og er straffen proportional? Det er et spørgsmål som det lille byråd bør svare klart på.