Forside Fredericia Byrådspolitiker koblede af til Rock Under Broen

Byrådspolitiker koblede af til Rock Under Broen

DEL
Foto: Patrick Viborg, Fredericia AVISEN

Efter en tid med masser af politik var der et kærkomment frirum til Byrådspoltikeren Christian Jørgensen (Venstre), som var til Rock Under Broen med konen og deres to børn.

Fredericia AVISEN gik ud og mængede sig med folket på den store plads, og blandt dem spotter vi den fredericianske byrådspolitiker Christian Jørgensen, som straks hilser, da vi fik øje på hinanden.

Det var ikke så varmt som sidste år, men Christian Jørgensen var i godt humør. Ved sin side af havde han konen, og sidenhen stødte deres to sønner også til.

“Det er rigtig dejligt at komme her. Vi er kommet her i mange år, og flere gange har vi taget cyklen herover, men vejret afholdt os i år,” siger Christian Jørgensen med et smil.

Mens vi talte med Christian var Anne Sanne Lis på scenen, og årets program var lige noget, der faldt i politikerens smag.

“Flere af bandsene, som er her i år, er nostalgiske for sådan en som mig. Vi kom lige til Rasmus Bjerg med hans John Mogensen, og det er lige noget i vores smag. Også Gnags og D-A-D er fedt, og senere kommer der Nik & Jay og Nephew til de unge. Det er en stærk kombination,” siger Christian Jørgensen.

Fredericianerne valfarter til Rock Under Broen, men Christian Jørgensen ærgrer sig over, at der ikke mere er et fredericiansk alternativ.

“Vi havde Madsby Rock, der var godt for år tilbage, men det kunne desværre ikke løbe rundt. Når det nu skal være, så er det rigtig godt, at vi kan tage herover og få en folkefest,” forklarer Christian Jørgensen.

Selvom regnen silede ned, så er Rock Under Broen en fest, som han glæder sig over.

“Det er en stor oplevelse. Lyden er fantastisk her på pladsen, og selvom vi ikke står helt oppe foran, så kan man virkelig mærke energien fra de fantastiske bands. Jeg nyder at komme her hvert år,” siger Jørgensen, der har bidt mærke i, at man i de senere år har skruet på nogle knapper fra arrangørernes side:

“Det glæder mig, at man er begyndt at gøre endnu mere ud af Rock Under Broen. I år er der total udsolgt, og selvom det regner har vi en kæmpe fest,” siger han inden vi ønskede hinanden en fortsat god festival.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
DEL