Af Karsten Byrgesen, Løsgænger, Fredericia Byråd

Svineri er vist den korteste måde at beskrive hovedløs transport af levende dyr på. Udygtige chauffører, sløseri eller tekniske årsager har igen igen ført til en væltet grisetransport. Det er i al sin gru en seriehændelse.

Grise føler smerte og det gør både ondt på dem og på mig og mange dyrevenner, at grisetransporter vælter på stribe. At lære ved sine fejl, er en pligt som det er svært at se resultatet af i dyretransportbranchen. Gentagne alvorlige ulykker og talrige overtrædelser af internationale transporter tegner et meget dystert billede af branchen.

En væltet grisetransport i denne uge dræbte 150 dyr.

Hvor er branchen? Hvor er branchens havarikommission? Hvor er bilinspektørernes rapporter og anbefalinger? Hvor er grundig uddannelse og prøvning af chaufførerne? Hvor er Folketingspolitikeren der har fået nok?

Fem spørgsmål der burde være masser af svar og reaktioner på. Men omfanget af ulykker er desværre konstant. Det er fem autoriteter, der sammen eller hver for sig, kan være med til at øge standarden med rettidig omsorg og handling.

Der er ikke langt fra at vælte med en fyldt grisetransport i en rundkørsel, til at slå en medtrafikant ihjel hvad enten der er et barn på cykel eller en familie i en personvogn!!

https://lecture.dk/event/michael-teschl-6-2-2020/

Leave a Reply