I disse dage afholdes de nordiske ungdomsmesterskaber i skak i Fredericia, og med til at åbne turneringen var næstformanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Christian Jørgensen (Venstre).

I fredags startede den store skakturnering på Hotel Fredericia, og den blev indledt med en åbningstale fra Christian Jørgensen, som fortalte om hans egen erfaring med skak.

“Jeg er så gammel, at jeg kan huske tilbage til 1960’erne og 70’erne, hvor skak var involveret i hvad man kan kalde international politik. Jeg husker stjernerne fra Rusland og USA, der duellerede mod hinanden. Russerne rejste til andre lande for at spille, og der var kampe mellem USA og Rusland, som jeg gerne vil putte perspektiver på med at fortælle, at det ikke kun handlede om sport, men også politik.”

“Tilbage i 70’erne boede min bedstemor på plejehjemmet Øster Elkjær i Erritsø, hvor hun fandt en ny ven. De begyndte at spille skak sammen, og det var en god måde at blive social med andre ældre mennesker på. Det er også noget skak kan.”

“Senere i livet i 80’erne spillede jeg skak med min far og svigerfar, der arbejdede på Super Voss. Han elskede at spille så vi satte os ned og gjorde det.”

“Den sidste personlige oplevelse, som jeg vil dele med jer omkring skak, er tilbage for et par måneder siden. Min yngste søn sagde: Hey far, skal vi spille skak? Min ven fra Bosnien har spurgt om vi skal spille. Så vi spillede, og nu vil min søns ven også spille mod mig

“Hvad er pointen så med alt det her? Skak er for alle og kan bringe mennesker sammen. Det er vigtigt, at vi holder klassiske sportsgrene i live i en tid, hvor særligt esport er på vej frem. Skak kan noget specielt, fordi spillet udfordrer dig over længere tid. Skak er et af de spil, hvor man aldrig går tomhændet hjem, fordi du lærer noget og bliver klogere.”

“Fredericia Byråd er stolte over at støtte dette nordiske ungdomsmesterskab og jeg ønsker jer alle en god turnering.””

Sådan lød ordene fra Christian Jørgensen, der glædede sig over at turneringen fandt sted i Fredericia.

Program for turneringen:
Fredag den 14. februar kl. 10:00: 1. runde
Fredag den 14. februar kl. 16:00: 2. runde
Lørdag den 15. februar kl. 10:00: 3. runde
Lørdag den 15. februar kl. 16:00: 4. runde
Søndag den 16. februar kl. 10:00: 5. runde
Søndag den 16. februar kl. 16:00: 6. runde

I forbindelse med stævnet arrangeres der et FIDE-skakdommerkursus. Undervisningen foregår på engelsk af IA Omar Salama (Island), IA Aage Dalstrup Olsen og IA Arild Rimestad.

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.fredericia-skakforening.dk/nycc2020

Partierne fra turneringen kan følges på: http://www.fredericia-skakforening.dk/nycc2020/live/. Partierne kan også følges på Chess24: HER

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer