Bygningskultur Fredericia har i forbindelse med Arkitekturens Dag den 2. oktober 2017 kåret Årets Sommerblomst 2017.

Det skete ved overrækkelsen af en plakette, der gives for at anerkende personer eller organisationer, som har ydet en indsats for at bevare en bygning eller tilføje en æstetisk værdi af bygnings- eller landskabsmæssig karakter.

Dette års Sommerblomst er givet til ejeren af Café Mums, Jesper Hansen, der ejer størstedelen af bygningen i Gothersgade 42 i Fredericia.

Bygningen har en lang historie bag sig og har været en del af området omkring Gammel Havn sendes slutningen af 1800-tallet.

Billede af bygningen før renovering blev indledt. Renoveringen har været medvirkende til at skabe et flot miljø omkring Gammel Havn, efter området tidligere har været præget af beskidte bygningen som følge af trafikos, fortæller Formand Mads Thejl Hansen fra Bygningskultur Fredericia

“Ikke bare bygningen har fået et løft. Det har området også, idet Jesper Hansen har formået at skabe et unikt område med benyttelse af et af Fredericias vartegn – havnen. Jesper Hansen har indrettet en flydepram til brug for udeservering nede i selve havnebassinet. Også dette er blevet påpeget som et symbol på, at Jesper ikke blot har renoveret facaden på en bygning og skabt et café-miljø i kælderen, men også sørget for, at udnytte landskabet omkring bygningen til at skabe noget, der er medvirkende til at give området et nyt liv efter industrien ikke længere er til stede i samme omfang som tidligere. En idé, der går fuldt ud i tråd med den udvikling, der sker i byen omkring Kanalbyen”, udtaler Formand for Bygningskultur Fredericia, Mads Thejl Hansen og fortsætter:

“Jesper turde vise vejen og gå planken fuldstændigt ud, trods modstand på vejen og ikke mindst trods tvivlende udsagn mod ideen.”

I forbindelse med renoveringen har Jesper Hansen gjort brug af kommunens puljer til byfornyelse.

Der har faktisk tidligere været drevet restauration fra kælderen, hvor Mums ligger i dag. En Johanne Petersen ejede huset i 1916 og fra kælderen drev enken, Anna Cathrine Troest Hansen, der

På det tidspunkt var 64 år, restauration og havde den 26 årige ugifte Magdalene Hansen som medhjælper i restauranten.

Væggene i restaurationen er ikke ændret i forbindelse med renoveringen og restauranten emmer således fortsat af sjæl og vidner om dengang Anna Cathrine Troest Hansen serverede for gæsterne.

Hvem er Bygningskultur Fredericia:

Man kan læse mere om Bygningskultur Fredericia på www.bkfa.dk eller ved at besøge vores Facebook-side Bygningskultur Fredericiahttps://www.facebook.com/bygningskulturfa/?fref=ts

Foreningens formål er, at forbedre vore fysiske omgivelser ved hjælp af en frugtbar dialog mellem borgere, planlæggere og politikere i Fredericia Kommune.

Det sker ved:

 

1, at udbrede kendskab til, og interesse for, æstetiske værdier ved bygninger, bybilleder og landskaber i Fredericia Kommune,

 

2, hvor der forestår ændringer, gennem forhandlinger med ejere og/eller myndigheder, at søge disse tilpasset omgivelserne, hvad enten dette er et gadebillede, en havnefront, et kystbillede eller overgangen fra by til land eller åbne landskaber,

 

3, hvor det skønnes ønskeligt, gennem oplysning og vejledning, at søge en bevaring, vedligeholdelse eller restaurering gennemført,

 

4, ved årlig prisuddeling af en ”Sommerbuket” og Plakette at anerkende personer eller organisationer, som har ydet en indsats for at bevare en bygning eller tilføje en æstetisk værdi af bygnings- eller landskabsmæssig karakter.

Et medlemskab koster kr. 100,00 om året og alle kan være medlem.