Long Play Records i C-Byen har fået pyntet på indgangen til den to containers vinylmekka på havnen. Graffitimalerne Don Dato og Virvar udsmykkede gratis for at bakke op omkring vinylkulturen.

Solen skinnede i C-Byen torsdag eftermiddag, foran vinylbutikken Long Play Records var der kørt en lille bil i stilling med bagagerummet fyldt med spraydåser. Det er den tidligere fredericianer Brian Hasager som tilbød sin assistance til at sætte stil på Kevin Nielsen butik.

“Jeg snakkede sammen med Brian i søndags, og så skulle skitsen lige godkendes af kommunen. Nu står vi allerede her, det er fedt, jeg kunne ikke forestille mig nogen dygtigere end Don Dato til at udføre det”, siger Kevin Nielsen.

Brian sætter sit signatur tag DATO. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Brian Hasager aka Don Dato er en erfaren mand, der har udført graffitikunst siden de spæde firsere, han er altid i gang og siger sjældent nej, når der er en bar væg. Selvom han er på vej i mod et skarpt hjørne på 50 år, så er han still going strong. Det er ikke unormalt, at han ved siden af sit arbejde og udsmykninger laver 100 Dato pieces år efter år, som en maskine på en fabrik.

Don Dato holder tungen lige i munden mens han trækker linjer som sat med lineal. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Dato har været mange år i Hip Hop-kulturen, hvor specielt vinyl har en stor rolle. Han samler selv på vinyl, men er ikke kun til Hip Hop, han har en stor kærlighed til Pink Floyd.

“Det er min støtte til en butik, der er ved at være få af, og da hip hop graffiti og vinyl er nogle af de ting, jeg værner om som det levn fra firserne. synes jeg godt, at jeg ville donere dette maleri”, siger den evigtunge graffitientusiast Don Dato.

Til dagens opgave i solen har Don Dato involveret sin kammerat Bo Pedersen, som er bedre kendt som Virvar. Don Dato holder sig til de knivskarpe bogstaver, som toner frem på container væggen. Virvar står for den svævende vinyl elsker og de mange vinylplader som fylder facaden.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Selvom de to erfarne malere plejer at få en god sum penge for sådan en udsmykning, så nyder de en dag i solen. De laver tit udsmykninger på bestilling og kan kontaktes på Datos Instagramprofil.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Efter en solid indsats fra de to kreatører blev de færdige med deres ide, som man tydelig kunne fornemme hvad Kevin synes om. Han smilede kraftigt og sendte Brian og Bo af sted med high fives!

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her