I disse tider skal man tænke ud af boksen som erhvervsdrivende, og det har man gjort hos Byens Rens.

Med ét blev Danmark lagt ned, men derfor har man stadig en forretning, der skal holdes kørende.

Derfor har indehaver af Byens Rens, Ricky Kenbjerg, valgt at tilbyde en hente-/bringeservice i postnummeret 7000 hver tirsdag og fredag.

“Det er enormt vigtigt at holde god hygiejne på dyner, hovedpuder, topmadrasbetræk og sengetøj,” siger Ricky til Fredericia AVISEN.

Normalt er foråret tiden for jakkesæt og kjoler, der kommer forbi Byens Rens, men med Coronasituationen er fester sat på standby.

Derfor har Byens Rens kontaktet en af deres tyske producenter og fået udviklet vaskeprogrammer, der desinficerer tøj, topmadrasser, dyner, sengetøj og vintertøj med midler, der imødekommer hospitalsstandarder og normalt kun er tilgængelig hos industrivaskerierne.

“Man kan eksempelvis ikke selv få fjernet bakterierne på en topmadras med det program man har på sin egen vaskemaskine. Så det her er en oplagt mulighed for at få vasket det hele godt og grundigt,” siger Ricky Kenbjerg og fortsætter:

“Med den nuværende situation, hvor man fraråder specielt ældre at komme ud, kan det være, at de ikke kan få vasket tøj og holdt det rent. Derfor har vi valgt at tilbyde at hente og levere det igen,” slutter ejeren af Byens Rens.

Læs her hvordan det fungerer med at få afhentet dyner, topmadrasbetræk, sengetøj og vasketøj på hjemmeadressen.

Vask og Covid-19

Der er til stadighed meget usikkerhed om smitteveje og om hvor længe virus kan overleve på eks. tøj, dørhåndtag m.v.. Omend RKI (Robert Koch Institut i Tyskland) for få dage siden udtalte, at en overførsel gennem ikke-levende overflader indtil videre ikke var blevet dokumenteret, er der nok grund til at være forsigtig.

En sikker metode til at inaktivere virus er en termisk eller kemotermisk desinfektion. Ved en termisk desinfektion af tekstiler skal der efter dansk praksis vaskes ved en temperatur på 80°C i min 10 min. I Tyskland er reglerne skrappere, her kræves 85°C i 15 minutter. Det er de færreste tekstiler der tåler denne behandling. Men ved i samme vaskeproces at tilsætte et særligt desinfektionsmiddel og følge en nøje defineret og certificeret vaskeproces, kan samme inaktivering af virus opnås ved en temperatur på bare 40 °C. Det vil sige, at man ved kun 40°C kan opnå en meget høj hygiejnestandard der ikke alene inaktiverer vira (RKI Listung virkeområde B) men også vegetative bakterielle kim (virkeområde A).

Byns rens benytter sig af en vaskeproces og midler der bliver produceret i Tyskland, hvor man i modsætning til i Danmark er underlagt et krav til registrering i en desinfektionsmiddelliste efter forudgående kontrol af akkrediterede laboratorier og uafhængige sagkyndige.

Både termisk og kemotermisk desinfektion lader sig kun udføre i vaskeprocesser (i vand).

Leave a Reply