Klokken 18.00 onsdag aften fortalte Statsministeren på et pressemøde, at landet lukker mere ned. Lokalt er butikkerne dog åbne et stykke tid endnu, og hos Business Fredericia og Fredericia Shopping har man arbejdet hele natten. Budskabet er klart – støt lokalt nu – butikkerne er klar.

»Man skal gribe chancen for at støtte lokalt i en, hvor mange steder lukker ned allerede i dag,« siger Kristian Bendix Drejer og fortsætter:

»Hos både Business Fredericia og Fredericia Shopping har vi arbejdet hele aftenen, natten og morgenen på at gøre klar til den ændrede julehandel. Byens butikker er klar til at tage mod kunderne i dag. Der er åbent i byens butikker helt frem til og med den 23.12. Det er naturligvis med baggrund med gode Coronasikkerhed, men også en gågade, hvor pile og andre små effekter gør, at vi sikrer afstand.«

Kristian Bendix Drejer opfordrer til at handle lokalt nu (Foto: Fredericia AVISEN)

»Samtidig skal der endnu engang – og det kan ikke siges tydeligt nok, gøres opmærksom på, at vi virkelig håber, at hele byen vil bakke om den lokale julehandel, så vi får et nogenlunde 2020. Husk derfor, at hvis du sidder derhjemme nytårsaften og skal bruge en ny skjorte eller kjole at hoppe ind i 2021 med, så er det inden den 25.12, at du skal slå til.«

»Derudover ved jeg, at mange cafeer, restauranter og butikker har grebet en ny mulighed i at udskrive gavekort, så man også kan støtte dem i denne svære tid. Det vil være en god lejlighed for mange til at støtte, hvor man kan – og betydningen af støtten er stor. Den vil sikre, at byen også i 2021 har mange gode spisesteder og butikker.«

»Det er en svær tid for alle, men sammen når vi godt igennem. 2021 bringer også et håb forude, da en vaccine er på plads. Vi vil forhåbentligt se en gradvis åbning af samfundet igen i foråret, men indtil da, gør vi alt for at sikre en god julehandel og en god afslutning på 2020,« slutter Erhvervsdirektøren■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer