Forside Fredericia Byen uden forsvar – muligvis nye bastioner på vej

Byen uden forsvar – muligvis nye bastioner på vej

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var på morgenrunde i fæstningsbyen, da vi erfarede med egne øjne at byen står udækket og åben uden vores ikoniske våben.

Fæstningen har i årevis været beskyttet af kanoner, der holdt fjenderne væk, men efterårets retræte er begyndt. Kanonerne har fået mange flere funktioner, siden de i tidernes morgen bragede løs mod vores sydlige naboer fra Tyskland. Turister tager billeder af vores flotte kanoner, når de besøger vores velbevarede voldanlæg, børn leger og kravler på dem, og så klæder de samtidig indgangen til fæstningsbyen.

forsvar
De smukke kanoner ved Danmarks Port. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Området og bastionerne omkring Danmarks Port degraderes til højt græs og et sumplignende område. Nu kan man komme tørskoet over Volden og angribe byen, hvis man har gummistøvler på.

Kanonerne transporteres sikkert væk. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

De stolte saluteringer brager over byen ved hver en festlig lejlighed, kanonlavet fra Fredericia sender næsten bredsider af sted mod vores ankomne krydstogtsgæster, når chancen byder sig.

forsvar
Kanon i græsset klar til afhentning. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Kanonerne ser vi blive løftet fra jorden – det starter et hav af spørgsmål, der må blafre i vinden. Er det fordi fjenden kommer fra en ny position, vinkel eller er en belejring af Erritsø under opsejling?

forsvar
De tunge kanoner køres måske til en ny stilling. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Er det fordi, der er brug for et stærkere forsvars stilling ved Monjasa Park efter et stort og mandskabsknækkende nederlag?

Skal der oprettes en bastion i Trelde, så man forhindrer multikunstneren Arne Gunnar Poulsen mod happenings på hans SUP board?

forsvar
Danmarks Port står smukt ved Landsoldaten. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Men sandheden skal findes netop i, hvorfor vores voldanlæg er så velbevaret. Det er selvfølelig som mange allerede har opdaget, efteråret, der har sat ind. Farverne er skiftet og nedbør er del af vores hverdag. Frosten er også ved at sætte ind og det gør, at kanonerne skal ind i varmen for vinteren.

forsvar
Efteråret har sat sig .Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vi gælder os til de atter kommer tilbage og er med til at forstærke fæstningsbyen mod angreb og styrke vores stolte historie.

Annonce