Fredericia Avisen kan i dag præsentere den tidligere byrådspolitiker Nicolaj Wyke, som Politisk kommentar på avisen. Vi glæder os over, at Nicolaj fremover vil kommentere på politik, Fredericia og ikke mindst trække læserne med ind i maskinrummet, som han kender fra sine fire år som byrådspolitiker. 

Nicolaj Wyke er født i 1991 og har siden 2007 været aktiv i politik. Han elsker friluftsliv og politik. Han bor i dag i Gl.Pjedsted i Fredericia.

“Jeg glæder mig til at skrive politiske artikler her på Fredericia Avisen. Jeg vil give læserne et indblik i de politiske processer, og ikke bare slutresultatet. Jeg vil se kritisk på politisk beslutninger med de ideologiske briller, jeg har. Jeg vil komme med analyser med baggrund i min viden “inde fra”, siger Nicolaj Wyke.

Politiske hverv

  • 2016- Bestyrelsesmedlem, Arealudviklingsselskabet FredericiaC P/S
  • 2013-2017 Byrådsmedlem Fredericia (Venstre)

Erhvervserfaring

  • 2016- Salgstekniker Aircon Teknik A/S
    Salg og beregning af køleanlæg til installatører. Mindre marketingsopgaver som nyhedsbrev, kataloger og annoncer/kampagner
  • 2012- MiniElektro, Selvstændig
    E-commerce, SEO og marketing, samt produktsourcing i EU, USA og Asien
  • 2013-2016 Køletekniker, Christian Berg A/S / Coromatic A/S
    Service, energioptimering og mindre salgsopgaver indenfor industri køleanlæg
  • 2010-2013 Lærling, Midtjysk Køleservice A/S

Uddannelse

  • 2015 Klimatekniske målinger og komponenter – ventilation
  • 2010-2013 Køletekniker, Hadsten Teknisk Skole

Frivilligt

  • 2014- Bestyrelsesmedlem, Bredstrup-Pjedsted Hallen
  • 2012-2014 Landsstyrelsesmedlem, Venstres Ungdom
  • 2012-2014 Formand, Venstres Ungdom Fredericia
  • 2011-2014 Bestyrelsesmedlem, Venstre Fredericia