Kop & Kande i Vendersgade har indgivet to anmeldelser af butikstyveri til lokalpolitiet i Fredericia. Det er gennemgang af videoovervågning i butikken, at butiktyvene er blevet afsløret.

Den 16. februar klokken 16.20 viser overvågningen i butikken, at en mand og en kvinde stjæler en Georg Jensen vase i rustfri stål til en værdi af 1500 kroner.

Den 26. februar klokken 15.04 stjæler en mand en køkkenmaskine i butikken, der har en værdi af 4500 kroner.

– Butikken har udleveret videomateriale til politiet, som vi nu skal have set igennem, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto)