Fakta i Vendergade var torsdag hårdt plaget af butikstyve. Hele fem gange blev der snuppet en butikstyv. Den første blev taget klokken 15.26, hvor en 33-årig mand fra Fredericia havde stjålet kødvarer i butikken. Klokken 16.00 blev en 30-årig kvinde fra Vejle snuppet som butikstyv. Klokken 16.30 blev en 28-årig kvinde fra Fredericia også taget som butikstyv. Og en 17-årig dreng fra Fredericia blev taget klokken 17.26, hvor han havde stjålet chokolade.

– Men kort før lukketid – klokken 21.57 – troppede en 44-årig fredericiansk mand op i Fakta, hvor han stjal to pakke pålæg i butikken. Det opdagede en butiksdetektiv, som forsøgte at tilbageholde manden. Men butikstyven truede butiksdetektiven, som gør, at den 44-årige er blevet sigtet for røveri, oplyser Peter Holm, der er fagansvarlig hos Lokalpolitiet i Fredericia, til Fredericia Avisen.